Af - 22/11-16 23:37

Stolt Ståle: - Vi kunne ikke ønske os mereStolt Ståle: - Vi kunne ikke ønske os mere

Ståle Solbakken var stolt af sine spillere - selvom de løb tøt for kræfter i 0-0-kampen mod FC Porto.

Bildstrecke im Grossformat »

FCK og FC Porto spillede 0-0 i en underholdende CL-kamp i Parken.

FCK-træner Ståle Solbakken var tilfreds med, at hans spillere havde givet alt, hvad de havde i 0-0-kampen mod FC Porto i Parken.

- Vi kunne ikke ønske os mere: Vi skabte tre chancer, og de skabte ikke meget. Det var vel i store perioder vores bedste spil i Champions League, når man tager omstændighederne i betragtning, sagde Solbakken på pressemødet efter kampen.

Desværre for FCK og Ståle løb spillerne for tidligt tør for kræfter. Derfor endte opgøret uden mål.

LÆS OGSÅ: Endnu en nullert - men FCK's CL-drømme lever

- Vores forreste spillere døde, så kom der tekniske fejl. Tempoet var vildt, og der var ikke meget plads at spille på. Thomas Delaney sagde, at han var helt færdig efter 65-70 minutter. Vi formåede ikke at holde tempoet og det tekniske niveau, sagde FCK-træneren.

I den anden gruppekamp sejrede Leicester sikkert med 2-1 over Club Brugge. Dermed fører Leicester gruppen suverænt med fem point ned til FC Porto på andenpladsen. FCK følger med to point færre - seks i alt - mens Club Brugge på sidstepladsen har nul point.

LÆS OGSÅ: Eriksens Tottenham er færdig i Champions League

Dermed lever FCK fortsat i gruppen. Det er FCK-træneren glad for.

- Vi skal være meget stolte over os selv. Vi har været tæt på perfekte i forsvaret og har skabt chancer mod store hold. Kun en dansker har forhindret os i at score, sagde Solbakken med henvisning til Leicesters Kasper Schmeichel, som leverede to pragtredninger i de to kampe mod FCK.

Netop Leicester skal tage point fra Porto i den sidste gruppekamp, hvor FCK skal til Brugge, hvis de danske mestre skal gøre sig forhåbninger om at gå videre til CL-1/8-finalen.

LÆS OGSÅ: Sene mål mod Sevilla sender Juventus videre i CL

- Vi skal håbe, at Leicesters B-hold har en god dag i Porto. De har fem-seks gode reserver, som kan gøre det godt. Hvis Porto har en svaghed, så er det, at målene ikke kommer nemt for dem. De skal kæmpe for at score.

- Måske bliver de stresset, hvis vi scorer før dem. Men jeg vil ikke satse på det. Først skal vi vinde, og det bliver svært nok i sig selv.

LÆS OGSÅ: FCK-reserve skal lappe angrebshul: Jeg kan klare opgaven

LÆS OGSÅ: Leverkusen smider føring væk mod CSKA Moskva

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress