24/03-16 15:52

Lyngby smider point i topkampenLyngby smider point i topkampen

Lyngby fik kun 1-1 mod HB Køge, mens Horsens vandt over Fredericia og rykker op på andenpladsen i 1. division

storybild

Lyngby smed point i hjemmekampen mod HB Køge. (arkivfoto) (Billede: Free/Olufson Jonas)

Efter Silkeborg og Vendsyssel i går delte med 1-1, var torsdagens hjemmekamp mod HB Køge en potentiel lækkerbisken for Lyngby Boldklub i bestræbelserne på at cementere superligakandidaturen.

Med en sejr ville Lyngby for alvor rykke fri i toppen af 1. division, men i stedet for sejr løb topholdet ind i et pointtab via 1-1.

I hælene på Lyngby ligger nu AC Horsens, som besejrede FC Fredericia med 3-0 på hjemmebane og dermed rykker op på andenpladsen i rækken.

Kampen på Lyngby Stadion var målløs efter første halvleg, men efter 57 minutter smed Marc Rochester Sørensen en spand koldt vand i hovedet på hjemmeholdets fans med sin scoring til 0-1.

Derefter pressede Lyngby på, og efter 78 minutter afsluttede den fodrappe Jeppe Kjær på stolpen, hvorefter Lars Brøgger Hansen sendte riposten i et tomt mål.

Med det ene point har Lyngby 46 point for 22 kampe. Horsens har 38 og Vendsyssel 37.

Lige efter de tre oprykningspladser ligger Vejle og Silkeborg med henholdsvis 36 og 33 point.

Også Helsingør øjner mulighed for at lave ravage i toppen efter 2-0 ude over Roskilde og har nu 32 point på kontoen.

HB Køge ligger nummer otte med 31 point.

I bunden af rækken byttede Skive og Næstved-plads efter en Skive-sejr på 3-1.

FC Vestsjælland er gået konkurs og rykker som det eneste hold ud af 1. division.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress