Af Ritzau - 17/05-16 06:32; Opdateret: 17/05-16 07:06

Golden State taber første semifinale til Oklahoma CityGolden State taber første semifinale til Oklahoma City

Oklahoma City Thunder leverede overraskelsen og slog Golden State Warriors med 108-102 i Oakland.

storybild

Golden State Warriors' guard Stephen Curry måtte gå fra banen som taber mod Oklahoma City Thunder. (Billede: Scanpix/Thomas Shea)

Stephen Curry og Golden State Warriors har henrykket sportsfanatikere verden over i den indeværende sæson i verdens bedste basketball-liga, NBA.

Men holdet fra Californien snublede i den første semifinale i serien mod Oklahoma City Thunders, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Kampen endte med en 108-102-sejr til Oklahoma City Thunder over Golden State Warriors.

Efter at have ført den første del af kampen kom Curry, Klay Thompson og de andre Golden State-spillere i strid modvind efter pausen.

Oklahomas Russell Westbrook var ustoppelig for Golden States forsvar, og han ledte sine medspillere til et storslået comeback i første finale i Eastern Conference, der også kan kaldes en semifinale.

Westbrook sænkede 27 point i Golden State Warriors' kurv, og det var den primære grund til, at pausestillingen på 60-47 i Golden States favør blev forvandlet til en sejr til Oklahoma.

Curry blev i sidste uge for andet år i træk valgt til årets mest værdifulde spiller i NBA, og hans hold har haft en rekordsæson i grundspillet med hele 73 sejre og kun ni nederlag.

Derfor vil det være at betragte som en overraskelse, hvis holdet fra Oakland ryger ud inden NBA's finaleserie.

Kamp nummer to mellem Oklahoma og Golden State finder sted i Oklahoma på onsdag lokal tid.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress