08/03-16 03:21

Kineser med momentum kan vente Wozniacki i USAKineser med momentum kan vente Wozniacki i USA

Verdensranglistens nummer 69, Shuai Zhang, står til at blive danskerens første modstander i Indian Wells.

storybild

Caroline Wozniacki sidder over i første runde af den prestigefyldte turnering i Indian Wells. Arkivfoto (Billede: AP/Dmitri Lovetsky)

Den kvindelige tenniselite er godt repræsenteret, når WTA-turneringen i Indian Wells begynder i denne uge.

Danske Caroline Wozniacki slipper dog i første omgang for en modstander i verdens top-ti.

Hun træder ligesom de andre 31 seedede spillere først ind i turneringen i anden runde, hvor hun sandsynligvis skal op imod kineseren Shuai Zhang, der møder en kvalifikationsspiller i første runde.

Det bliver dog langt fra nogen walkover for Wozniacki, som har haft en skuffende begyndelse på sæsonen.

Omvendt har 27-årige Shuai Zhang overrasket positivt ved at nå kvartfinalen i grand slam-turneringen Australian Open og senest ved at vinde en mindre turnering i Californien.

27-årige Zhang er siden årsskiftet gået fra at være nummer 186 på verdensranglisten til sin nuværende placering som nummer 69.

Caroline Wozniacki, tidligere verdensetter og nu nummer 25 på ranglisten, har mødt kineseren en enkelt gang tidligere, hvor det blev til en sikker sejr.

Skulle Wozniacki gå videre til tredje runde, bliver modstanderen sandsynligvis Victoria Azarenka, som også tidligere har toppet ranglisten. Danskeren kan dog glæde sig over at være endt i modsatte turneringshalvdel af den topseedede amerikaner, Serena Williams.

Tyske Angelique Kerber, der er andenseedet, kan Wozniacki først møde i en eventuel semifinale.

Danskeren røg ud i tredje runde af turneringen sidste år. Dengang lå hun nummer fem i verden.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress