Bendtner flirter med Åge: Se hans kække hilsenBendtner flirter med Åge: Se hans kække hilsen

Nicklas Bendtner varmer op til et landsholds-comeback: Og eksperterne tror på, at han snart er tilbage i rødt og hvidt.

Bildstrecke im Grossformat »
Nicklas Bendtner i aktion for Nottingham Forrest, som han skrev kontrakt med i august 2016. Nicklas Bendtner har haft en noget turbulent karriere, og er kommet langt, siden han som ung løb rundt på banerne i den lokale klub, Tårnby Boldklub. En ung dansk angriber med stjernetendenser fra start. Her fejres et mål for Arsenal, som han kom til som 16-årig. Det har aldrig været et problem for Bendtner at være med på moden. Her er han fint klædt på i street wear, da han var udlejet fra Arsenal til Birmingham. Nicklas Bendtner har altid været en stor profil for det danske landshold, som han fik debut for som 18-årig i 2006. Her ses han med landsholdskollegaerne William Kvist, Simon Poulsen og Jakob Poulsen. Nicklas Bendtners altid arrogante charme har også gjort indtryk på det modsatte køn. Her på forsiden af Elle Magazine med baronesse Caroline Fleming, som han dannede par med i et par år. Sammen med Caroline Fleming har Nicklas Bendter også sønnen Nicholas, der blev født i 2010. Nicklas Bendtner skiftede i 2011 i jagten på spilletid Arsenal ud med ligarivalerne fra Sunderland. Her blev det til 8 mål i 28 kampe. Nicklas Bendtner var i sæsonen 2011/2012 flittigt scorende for landsholdet. Det blev til 8 mål på landsholdet i den sæson. På deadline-dagen i transfervinduet i 2012 skiftede Bendtner til Juventus på en lejeaftale. Det blev til 9 kampe for klubben, og et mesterskab - dog uden at han kom på måltavlen i hele sæsonen. I 2014 skiftede Nicklas Bendter på en fri transfer til VFL Wolfsburg på en 3-årig kontrakt. Efter 3 mål i 31 kampe, blev hans kontrakt i 2016 ophævet efter et ophold, der bød på flere halv-uheldige episoder udenfor banen - som for eksempel, da han lagde et foto af sig selv og en Mercedes op på instagram. Som logoet på trøjen antyder, så var det ikke så smart. Gennem årene har Nicklas Bendtner haft et on/off forhold til skuespillerinden Julie Zangenberg. Her ses de på den røde løber til Robert Prisen, 2016. Livet uden klub i foråret 2016 har gjort svært for Bendtner, der blev droppet på landsholdet af den nye landstræner Åge Hareide. I stedet brugte han tiden på at træne med i FC København. Det blev aldrig til en kontrakt med FC København, men Nicklas Bendtner har alligevel fået besøgt Telia Parken. Her ses han med en kvindelig ledsagerske til Justin Bieber koncerten i oktober 2016. Efter 5 måneder uden klub kom forløsningen endelig for Bendtner, der skrev kontrakt med Nottingham Forrest den 7. september 2016. Godt 20 dage efter scorede han sit første mål for klubben. Er der håb forude for Bendtner om en mulig tilbagevenden til landsholdet?

Nicklas Bendtner er godt i gang med at gøre sig lækker for den danske landstræner, Åge Hareide.

Tirsdag aften misbrugte det danske landshold ALLE chancerne i landskampen mod Montenegro, og torsdag morgen lagde Nicklas Bendtner så dette foto på instagram.

A photo posted by Nicklas Bendtner (@bendtner14) on

Der mangler bare en billedtekst a la 'Se mig, Åge: Her har jeg lige scoret hattrick for det danske landshold!' For det er nemlig langt fra tilfældigt, at det billede bliver lagt op lige nu, mener Reinholdt Schultz, administrerende direktør for pr-bureauet Mannow.

- Nicklas Bendtner er dygtig til at iscenesætte sig selv og til at skabe opmærksomhed om sin person. Og han synes måske også i sit eget hoved, at han er klar til at være på det danske landshold igen, siger Reinholdt Schultz.

LÆS OGSÅ: Nicklas Bendtner scorer sit første mål for Nottingham

Det er Nicklas Bendtner dog ikke ene om at synes.

De eksperter, som mx.dk har talt med, synes godt, at Danmark kan bruge Nicklas Bendtner.
Den danske angriber har potentielt fem kampe for Nottingham Forest, før Danmarks næste landskamp. Og det er rigeligt til at bevise, at han skal med, mener for eksempel den forhenværende landsholdsangriber Peter Løvenkrands.

- Lige nu har landsholdet ikke et godt nok angreb til at vi kan se bort fra andre spillere. Hvis Bendtner er fit og kampklar og for eksempel scorer... to mål i de fem kampe for Forest, så burde han da være med, siger Peter Løvenkrands.

Så mange chancer misbrugte de danske angribere tirsdag mod Montenegro:

(Klippet bliver bragt i samarbejde med SBS Discovery.)

Også DR's fodbold-ekspert Jan Kalborg så gerne, at Nicklas Bendtners navn er med i Åge Hareides næste trup.

- Vi står i en presset situation, hvor vi har brug for Bendtner, siger han.

- Montenegro-kampen viser, at vi har talent, men vi har ikke noget hold. Og at vi skal bruge 14 muligheder for at lave mål siger alt om, at vi mangler en mand som Bendtner, siger han.

LÆS OGSÅ: TV: Så tæt var Nicklas Bendtner på at lægge op til føringsmål

Hos Danske Spil tror man på et lyn-comeback til Nicklas Bendtner.

- Hvis Bendtner sammensætter en god måned i Nottingham, så kan det blive svært for Hareide at se bort fra ham til kampene mod Kasakhstan og Tjekkiet, selvom landstræneren har sagt, at han gerne vil arbejde videre med samme spillere, siger Peter Emmike, der er oddsansvarlig for Danske Spil.

Danske Spil har odds 1,80 på, at Bendtner får spilletid på A-landsholdet i 2016. Skulle Bendtner ikke komme på banen i løbet af de to kampe i november, så får spillere odds 1,90 på det.

LÆS OGSÅ: Nicklas Bendtner starter inde mod Arsenal i Liga Cuppen

LÆS OGSÅ: Nicklas Bendtners Bieber-date er undertøjsmodel: Se hende her

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress