Af Ritzau - 18/09-16 16:31; Opdateret: 18/09-16 18:42

Jørgensen og Feyenoord vinder topkamp og slår klart hulJørgensen og Feyenoord vinder topkamp og slår klart hul

Nicolai Jørgensen og Feyenoord fører fortsat den hollandske liga med maksimumpoint efter sejr over PSV.

storybild

Nicolai Jørgensen blev skiftet ud kort inden sejrsmålet mod PSV. (Billede: Scanpix/Jasper Ruhe)

Landsholdsangriberen Nicolai Jørgensen kunne næppe drømme om en bedre start end den, han har fået i den hollandske klub Feyenoord.

Torsdag havde han en fod med i målet, da klubben indledte gruppespillet i Europa League med en sejr over Manchester United. Søndag sejrede Rotterdam-klubben atter 1-0, denne gang på udebane over PSV Eindhoven.

Der var tale om en vaskeægte topopgør, og med sejren slår Feyenoord et solidt hul i toppen af Æresdivisionen.

Feyenoord har maksimum 18 point for seks kampe, mens PSV har andenpladsen med 13 point.

Nicolai Jørgensen blev skiftet ud efter 82 minutter, da stillingen stadig var 0-0. Bare minuttet efter scorede Eric Fernando Botteghin kampens enlige mål.

Senere søndag kom danskerklubben Ajax også op på 13 point. Det skete med en udesejr på 2-0 over Heracles.

Hjemmeholdet holdt stand indtil midtvejs i anden halvleg, da målfarlige Davy Klaassen scorede. Ti minutter senere stod han for oplægget til Nemanja Gudeljs 2-0-mål.

Unge Kasper Dolberg fik den sidste knap halve time på banen for Ajax, mens Lasse Schöne sad på bænken under hele opgøret.

AZ Alkmaar befinder sig ligeledes på 13 point, efter det søndag blev 2-0 på udebane over PEC Zwolle, der havde angriberen Nicolai Brock-Madsen på banen i hele opgøret.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress