Af Ritzau - 09/07-16 12:20; Opdateret: 09/07-16 13:02

Magnussen igen langsommere end Palmer i sidste træningMagnussen igen langsommere end Palmer i sidste træning

Kevin Magnussen var næsten 3/10 af et sekund langsommere end sin holdkammerat i sidste træning på Silverstone.

storybild

Racerkøreren Kevin Magnussen (Renault) satte tredje dårligste tid i den sidste træning før weekendens Formel 1-grandprix på Silverstone.

Meget tyder derfor på, at den 23-årige dansker savner fart før lørdagens kvalifikation, der begynder klokken 14.

Ligesom det var tilfældet i fredagens sene træning, så var Magnussen langsommere end holdkammeraten Jolyon Palmer. Palmer var små 3/10 af et sekund hurtigere end danskeren i den afsluttende træning.

De to Mercedes-kørere, Lewis Hamilton og Nico Rosberg, havde som forventet mest fart i deres racerbiler med tider, der var omkring tre sekunder hurtigere end Kevin Magnussen og Jolyon Palmer.

Rio Haryanto (Manor), Pascal Wehrlein (Manor) og Marcus Ericsson (Sauber) var de eneste konkurrenter, der var langsommere end de to Renault-kørere.

Svenske Marcus Ericsson bliver formentlig ikke klar til kvalifikationen senere på lørdagen, efter at han smadrede sin racerbil ind i barrieren.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress