Af Ritzau - 07/11-16 10:31

Pacquiao vil have bokserevanche mod MayweatherPacquiao vil have bokserevanche mod Mayweather

"Århundredets boksekamp" bliver måske gentaget, hvis Floyd Mayweather også træder ud af boksepensionen.

storybild

Manny Pacquiao (til højre) slog i weekenden Jessie Vargas (til venstre) og vandt WBO's verdensmesterbælte i weltervægt. (Billede: Scanpix/Ethan Miller)

Den filippinske bokser Manny Pacquiao havde egentlig stoppet karrieren, men søndag morgen dansk tid var han tilbage i ringen, og den 37-årige bokser genvandt verdensmesterskabet i weltervægt.

Nu håber han på at få revanche mod amerikaneren Floyd Mayweather, der - indtil videre - er gået på boksepension. Amerikaneren så Pacquiaos kamp i weekenden ved ringside.

Mayweather vandt i maj sidste år på point over Pacquiao i en kamp, der var døbt "århundredets boksekamp".

- Alle boksefans ønsker at se en rematch, så hvorfor ikke?, siger Pacquiao.

Selv er han positivt stemt for en ny tur i ringen mod amerikaneren.

Mayweathers tilstedeværelse ved Pacquiaos kamp var måske et led i en større forhandling om et nyt møde mellem de to.

- Jeg mødtes med hans manager, og jeg sagde, at jeg gerne ville invitere Floyd til kampen, og de sagde, det var i orden.

- Nu har vi en direkte kontakt til dem, og så vil det være nemmere at snakke med dem om, hvornår der skal være en revanche, siger Manny Pacquiao.

Sidste års kamp mellem de to boksere slog en lang række rekorder for indtjening for både bokserne og tv-selskaberne.

De endelige tal er ikke kommet frem, men det anslås i boksemiljøet, at Floyd Mayweather fik 120 millioner dollar for sejren, mens Pacquiao fik 80 millioner dollar ud af at bokse kampen.

Alene i USA blev tv-signalet til kampen købt for 400 millioner dollar, hvilket svarede til 2,66 milliarder kroner på tidspunktet for kampen. Med salg af internationale rettigheder løb beløbet op i omkring 500 millioner dollar.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress