Af Ritzau - 31/07-16 21:25

AGF manglede løsninger og kvalitet mod RandersAGF manglede løsninger og kvalitet mod Randers

AGF sad tungt på boldovertaget det meste af kampen mod Randers, men holdet skabte for få chancer.

storybild

Jens Jønsson fra AGF er utilfreds med nederlaget til Randers FC. (Billede: Scanpix/Axel Schütt)

Det blev en kamp på dueller, da AGF og Randers tørnede sammen i søndagens lokalopgør i Aarhus, og det tacklede gæsterne fra Randers bedst, da de tog alle tre point med en sejr på 2-1.

AGF havde bolden mest, men aarhusianerne havde svært ved at spille sig til de helt store chancer.

- Vi er selvfølgelig ikke tilfredse. Det er en meget lige kamp, og vi er godt med, men Randers vinder for mange andenbolde.

- Jeg synes ikke, de var så farlige, men det var vi heller ikke, og så bliver det på marginalerne, og det faldt så ud til Randers’ fordel i dag. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, siger AGF's Jens Jønsson.

- Det er primært os, der sidder på bolden, men vi får ikke fyldt nok i boksen, og så bliver det svært for Junker at skulle vinde bolden i luften ene mand mod Mads Fenger og Mads Agesen.

- Vi træffer nogle forkerte valg, når vi endelig kommer derop. Der er selvfølgelig lidt at kigge på til næste kamp, siger han.

Den næste kamp ude mod Esbjerg bliver dog uden Jens Jønsson, der skal til OL i Brasilien med det danske landshold, så træner Glen Riddersholm skal blande kortene anderledes.

Han var dog ikke alt for skuffet over, hvad han så i søndagens kamp.

- Overordnet set synes jeg, holdet gav alt, hvad de havde. Det var en intens kamp, især i første halvleg, med mange hårde dueller. Der blev givet og taget af et godt hjerte fra begge mandskaber, siger AGF-træneren.

Han kunne se gode momenter i spillet, og resultatet kunne også have været et andet, hvis et par kendelser var gået AGF’ernes vej.

- Vi har nogle problemer ved den første scoring med Kauko, der kommer ind i stedet for Nicolai Poulsen. Der var et klart kommunikationsbrist.

- Men det er klart, at der skulle have været dømt frispark på Martin Spelmann ved deres anden scoring.

- Vi får en fin start på anden halvleg, men så må vi også erkende, at vi mangler løsningerne og kvaliteten i dag. Vi er et sted, hvor vi stadig har mange ting, vi skal arbejde med, siger Glen Riddersholm.

AGF ryger med nederlaget ned på fjerdepladsen i Superligaen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress