Af Ritzau - 02/07-16 17:12; Opdateret: 02/07-16 17:30

Cavendish spurter sig til sejr på første Tour-etapeCavendish spurter sig til sejr på første Tour-etape

Mark Cavendish vandt 1. etape af Tour de France, der endte med den forventede massespurt.

storybild

Mark Cavendish vandt lørdag 1. etape i Tour de France. Det var hans 27. etapesejr i løbet. Men det er første gang, han kan kører i den gule førertrøje. (Billede: Reuters/Jean-paul Pelissier)

Mark Cavendish (Dimension Data) kan som den første rytter i årets udgave Tour de France lade sig hylde som etapevinder.

Briten kom først over målstregen, da 1. etape sluttede i en massespurt i Utah Beach Sainte-Marie-du-Mont, og Cavendish vandt dermed sin 27. etapesejr i det prestigefyldte løb.

Søndag vil han for første gang i karrieren køre i den gule førertrøje.

En række ryttere styrtede på opløbsstrækningen blandt dem danske Michael Mørkøv, oplyser hans hold, Katusha, på Twitter.

Også tidligere på etapen var der dramatik, da Alberto Contador (Tinkoff) stødte mod en kantsten og væltede i høj fart.

Den tidligere Tour de France-vinder slap dog tilsyneladende med knubs og skrammer og kunne køre i mål med resten af feltet.

Åbningsfesten startede, med det samme etapen blev givet fri.

De to Bora-ryttere Paul Voss og Jan Barta stak afsted på første kilometer og fik Leigh Howard (IAM) med sig.

Det handlede primært om at komme først frem til dagens to bjergspurter, som lå inden for de første 40 kilometer. Dem snuppede Paul Voss, og han kører dermed i prikker søndag.

Derfra var de fem samlet i front.

Hovedfeltet holdt dem inden for rækkevidde, og de var reelt aldrig i spil til etapesejren, selv om de først blev hentet inden for de sidste fem kilometer.

Positionskampen i hovedfeltet var undervejs på etapen hård, og frygten for angreb i sidevinden pressede farten yderligere op.

Det gjorde indledningsvis kørslen nervøs, og efter 107 kilometer ramte Alberto Contador og et par andre ryttere en midterrabat og styrtede voldsomt.

Derfra kom der mere ro på hovedfeltet, og angreb i sidevinden kom aldrig i spil.

Og så var der lagt op til den ventede massespurt, hvor de store kanoner kom ud i den første styrkeprøve i årets Tour de France.

Her blev Mark Cavendish den store vinder foran Marcel Kittel (Etixx-Quick-Step) og Peter Sagan (Tinkoff).

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress