Af Ritzau - 30/10-16 18:52

Bænkplads har hjulpet sprudlende Brøndby-profilerBænkplads har hjulpet sprudlende Brøndby-profiler

Et par kampe på bænken har hjulpet Teemu Pukki og Andrew Hjulsager, der begge sprudlede for Brøndby mod AaB.

storybild

Brøndbytræner Alexander Zorniger kunne søndag notere sig en 2-0-sejr til sit hold over AaB i Alka Superligaen. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Lars Møller)

Brøndby vandt for anden kamp i træk i Alka Superligaen, da holdet søndag aften besejrede AaB med 2-0.

I forhold til seneste sejr mod AGF var præstationen mod AaB noget mere helstøbt.

Det skyldtes ikke mindst topscorer Teemu Pukki og kreatøren Andrew Hjulsager, der var tilbage i startopstillingen efter at være blevet sparet senest.

Træner Alexander Zorniger havde set træthedstegn hos de offensive esser, der også begge startede ude mod Frem i DBU Pokalen i onsdags.

- Vi har spillet mange kampe i denne sæson, så det var godt for mig med et par kampe på bænken. Nu føler jeg mig mere frisk, siger Teemu Pukki, der mod AaB scorede sæsonmål nummer ti.

- Jeg mener stadig, at jeg kan spille bedre, end jeg gjorde mod AaB, men det ser bedre ud. Jeg føler mig frisk.

Andrew Hjulsager føler også, at han har haft gavn af de to kampe på bænken.

- Det var dejligt, at jeg fik lov til at sidde over i et par kampe, for med vores system har vi mange højintense løb, og det slider, siger Hjulsager.

- Jeg føler nu, at jeg har friske ben, og jeg havde mange gode aktioner mod AaB. De små to ugers pause, jeg fik, kunne jeg virkelig mærke i forhold til mit spil.

Træner Alexander Zorniger noterede en god indsats ud for alle spillerne mod AaB.

- Det var en god præstation. Vi havde masser af energi og viste, at vi kan skabe store chancer uanset modstanderen, siger Zorniger.

Brøndby er med sejren alene på andenpladsen i Alka Superligaen.

- Vi er nu på seks kampe på stribe som ubesejret. Nogle gange glemmer folk, at vi har gang i en rigtig succesfuld sæson, siger træneren.

- Jeg tror, at alle tilskuerne på stadion havde en hyggelig aften, og det tilkendegav de også over for spillerne.

Næste opgave for Brøndby er udekampen mod Viborg, som tidligere på sæsonen vandt 2-1 på Brøndby Stadion.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress