Af Lars Sejr - 25/07-15 16:40

Quintana sendte Froome i knæQuintana sendte Froome i knæ

Nairo Quintana tog et minut og 20 sekunder fra en presset Chris Froome på en fantastisk etape til Alpe d'Huez.

storybild

Quintana angreb en kriseramt Froome (Billede: AP)

Franskmanden Thibaut Pinot vandt 20. etape af Tour de France og blev dermed den 29. vinder på Alpe d'Huez. Han kom alene til mål på en opslidende bjergetape, den næstsidste etape i årets Tour de France.

Men det store drama på lørdagens etape fandt sted bag den sejlivede franskmand.

Nairo Quintana (Movistar) tog nemlig for anden dag i træk tid fra Chris Froome (Sky), men ikke nok til at fravriste briten den gule førertrøje. Dermed ser Chris Froome ud til at vinde Tour de France på Champs Elysées søndag.

LÆS OGSÅ: Sidste års vinder fik hævn på tourens hårdeste etape

Den kun 110,5 kilometer lange etape blev et festfyrværkeri af angreb.

Movistar med løbets nummer to og tre, Nairo Quintana og Alejandro Valverde, blæste til angreb. De var ellers tidligere i løbet blevet kritiseret for kun at køre for anden- og tredjepladsen.

Midtvejs på etapen på vej op ad Col de la Croix de Fer, kørte først Valverde og siden Quintana væk fra Chris Froome og hans hjælperyttere.

Favoritgruppen blev samlet igen, men de to Movistar-esser brugte samme opskrift på Alpe d'Huez. Første gang lukkede Froome hullet. Det gjorde han også anden gang, men tredje gang fik de hul.

Sky-rytterne Richie Porte og Wout Poels måtte agere "damage control" for Chris Froome, som var synligt presset.

LÆS OGSÅ: Chris Froome kommer til Danmark i næste uge

Quintana fik hjælp af først Valverde, siden af landsmanden Winner Anacona inden han kørte alene de sidste godt og vel fire kilometer og kørte kapløb med Chris Froome lidt længere nede af bjerget.

Chris Froome havde to minutter og 38 sekunders forspring før lørdagens etape. Forskellen på Alpe d'Huez var kun et minut og 20 sekunder og dermed ikke nok til tage den gule trøje fra Froome.

Danske Lars Bak var i udbrud gennem det meste af etapen. Han måtte slippe de forreste på Col de la Croix de Fer, og blev først indhentet af favoritterne midt på Alpe d'Huez.

Tour de France slutter søndag med det, der plejer at være paradekørsel til Paris.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress