Af Ritzau - 07/06-16 05:48

Pittsburgh er snublende tæt på NHL-triumfPittsburgh er snublende tæt på NHL-triumf

Der står 3-1 i kampe til Pittsburgh Penguins, som natten til tirsdag tog endnu en sejr mod San Jose Sharks.

storybild

Pittsburgh Penguins mangler blot en enkelt sejr i finaleserien i NHL for at vinde årets trofæ. Arkivfoto (Billede: Free/Colourbox)

Pittsburgh Penguins er en enkelt sejr fra at vinde Stanley Cup-trofæet i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Det står klart, efter at holdet natten til tirsdag dansk tid slog San Jose Sharks 3-1 på udebane.

3-1 er også den samlede stilling efter de fire første kampe i finaleserien. Der spilles bedst af syv opgør.

I den seneste kamp kom Pittsburgh-holdet foran 1-0 i første periode og udbyggede føringen i de efterfølgende 20 minutter. I tredje periode fik Sharks-forwarden Melker Karlsson reduceret, inden Eric Fehr to minutter før tid scorede til slutresultatet.

Pittsburgh Penguins jagter sin fjerde NHL-titel og den første siden 2009.

Den femte kamp bliver spillet i Pittsburgh natten til fredag dansk tid. Holdet har aldrig sikret sig Stanley Cup-trofæet på hjemmebane.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress