Af Ritzau - 22/10-16 08:26

Magnussen er beskeden optimist efter god træning i USAMagnussen er beskeden optimist efter god træning i USA

Kevin Magnussen kører for en ny Formel 1-kontrakt. Fredag trænede han godt, men optimismen er behersket.

storybild

Kevin Magnussen kører for sin fremtid i Formel 1, og han kan sætte sig i en bedre forhandlingsposition med en god præstation i USA. (Billede: Scanpix/Clive Mason)

Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen er yderst tilfreds med den 12.-plads, han opnåede ved fredagens anden træning forud for weekendens løb i USA.

Han tør dog ikke forvente, at han kan opnå samme placering, når der lørdag køres kvalifikation i Austin.

- Det var den bedste anden træning i meget lang tid. Så jeg er forsigtig optimist i forhold til lørdagen. Vi ved, at til de seneste løb har anden træning også været den stærkeste session for os.

- Jeg har før set os falde tilbage fra, hvor vi eksempelvis var i anden træning, så det gælder bare om at knokle på og forhåbentlig holde niveauet resten af weekenden, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

Han påpeger, at det var et meget tæt felt, hvorfor det er svært at konkludere, at danskerens Renault er blevet hurtigere.

Han føler dog, at det har hjulpet at skifte flere af delene ud på sin racer i forhold til det seneste løb i Japan for to uger siden, siger han til avisen.

Lørdag klokken 17 dansk tid køres tredje træning, før kvalifikationen begynder klokken 20.

Weekendens strabadser i USA er måske sidste chance for at vise sig frem, inden der kommer en afklaring om danskerens fremtid i Renault.

Holdet har allerede ansat Nico Hülkenberg, som kører i næste sæson, hvorfor kun ét sæde er ledigt hos franskmændene.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress