Af - 30/05-16 15:25; Opdateret: 30/05-16 15:51

Efter drømmedebut: - Emre Mor kommer med til EMEfter drømmedebut: - Emre Mor kommer med til EM

FC Nordsjællands Emre Mor har taget Tyrkiet med storm. - Han kommer med til EM, siger tyrkisk fodboldjournalist.

storybild

18-årige Emre Mor har taget Superligaen med storm, og bliver spået en stor fremtid - på det tyrkiske landshold. (Billede: Scanpix)

Emre Mor er født i Danmark, opvokset i Brønshøj og spiller for FC Nordsjælland. Men den 18-årige Superliga-komets fremtid er som fodboldgud i fodboldgale Tyrkiet.

- Jeg tror, at han kommer med til EM, siger Irfan Kurtulmus, som dækker skandinavisk fodbold for det store tyrkiske medie Milliyet.

LÆS OGSÅ: Wauw! Superliga-talent i vanvittig debut for Tyrkiet

Han fortæller, at de sociale medier boblede over af begejstring over 'den tyrkiske Messi', da Emre Mor i aftes fik lidt af en drømmedebut for det tyrkiske landshold.

Her fik FCN-spilleren hele anden halvleg og gav flere prøver på sin enorme speed, finurlige driblinger og blik for spillet. Også i de tyrkiske aviser kan man i dag læse lovprisninger af Emre Mor - blandt andre fra landstræner Fatih Terim.

- Emre Mor var en stor risiko for mig. Han er en ekstraordinær spiller, for ellers ville han ikke være her. Det er derfor, jeg har udtaget ham til landsholdet. Han er en interessant spiller, men jeg har ikke besluttet mig endnu, siger Terim til NTV.

Også FC Barcelona-stjernen er begejstret for Brønshøj-teenageren.

- Emre Mor er en meget vigtig spiller. Jeg takker ham for at vælge os , siger han.

LÆS OGSÅ: Avis: FCN får pebernødder for 'den nye Messi'


LÆS OGSÅ: FC Nordsjælland-boss vil have landsholdsvinduer

Irfan Kurtulmus er dog ikke i tvivl om, at Emre Mor vil være blandt Fatih Terims 23 udvalgte, når han i morgen skærer sin EM-trup ned fra 30 til 23 spillere.

- Jeg kender Fatih. Han er min gode ven. Jeg taler med ham tit. Han tager ikke en chance uden grund. Han vil ikke gøre noget, hvis han ikke tror på det, siger Kurtulmus.

LÆS OGSÅ: Tyrkisk landstræner udtager Emre Mor til EM-bruttotrup

Emre Mor har spillet 22 ungdomslandskampe for Danmark, men blev i februar tyrkisk statsborger. Herefter valgte han en fremtid på Tyrkiets landshold efter i al hemmelighed at være blevet kurtiseret af det tyrkiske fodboldforbund.

Emre Mor var lykkelig over sin debut i 1-0-sejren over Montenegro, og blev af de tyrkiske journalister spurgt, om han regner med at komme med til slutrunden i Frankrig:

LÆS OGSÅ: FC Nordsjælland-træner er træt af muligt EM-dilemma

- Jeg ved ikke, om jeg skal afsted. Jeg håber det. Jeg er meget glad for min debut. Det er stort for mig. Jeg er så stolt af mig selv, mine venner, familie og alle omkring mig. Det er måske den største dag i mit liv, sagde han ifølge Milliyet.

Emre Mor er i øvrigt først låst til det tyrkiske landshold, når han får debut i en betydende kamp. Det kunne for eksempel være under EM - i hvert fald hvis han fortsætter sin eksplosive udvikling.


LÆS OGSÅ: Hjulmand hæfter sig ved Emre Mors presspil

LÆS OGSÅ: Distraktionerne er Emre Mors udfordring mod toppen

LÆS OGSÅ: Passive DBU mister talenter som Emre Mor til udlandet

LÆS OGSÅ: FCN-lejren: Emre Mor er noget ekstraordinært

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress