Af - 29/11-16 11:22

Hollandsk stjerne har ét godt råd til DolbergHollandsk stjerne har ét godt råd til Dolberg

Den hollandske stjerne Ryan Babel er imponeret over Kasper Dolberg: Via mx.dk sender den rutinerede hollænder her et godt råd til den unge Ajax-dansker.

Bildstrecke im Grossformat »

Det virker som om, at alle Europas storklubber står og vifter med et kæmpe checkhæfte, hver gang Kasper Dolberg spiller og scorer mål for Ajax.

Men ifølge en tidligere Ajax-spiller, så skal Kasper Dolberg vente lidt endnu, før han skifter til en stor liga.

- Mit råd til Kasper er… før du forlader Ajax, så sørg for, at du er den bedste spiller i den hollandske liga, lyder det fra hollænderen Ryan Babel i en sms til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Vildt! Kometen Dolberg giver legender baghjul

Ryan Babel, er i dag 29 år, men da han var på Kasper Dolbergs alder var han selv et stortalent på førsteholdet i Ajax. Han bragede igennem som 17-årig, og han holdt bejlerne fra døren i tre sæsoner, før han blev solgt til Liverpool for omkring 125 millioner kroner.

I dag spiller hollænderen for Deportivo La Coruña i Spanien, men også på de breddegrader har man hørt om den nye Ajax-dansker. Ryan Babel har flere gange rost Kasper Dolberg på twitter, og overfor mx, lægger han heller ikke fingrene imellem.

LÆS OGSÅ: Dolberg træder i fodsporene på Ajax-giganter

- Kasper Dolberg har potentialet til at blive en af de bedste angribere i verden. Han er en meget komplet spillet, og han bliver bare bedre og bedre, skriver hollænderen.

Kasper Dolberg er blevet sammenlignet med flere store spillere, blandt andre Zlatan Ibrahimovic. Det er dog ikke en sammenligning, Ryan Babel vil skrive under på.

- Dolberg minder mig meget om Patrick Kluivert, da han var i Ajax, skriver han.


LÆS OGSÅ: Dolberg sværger Ajax troskab efter sit hattrick

LÆS OGSÅ: Dolberg laver drømmemål og Ajax-hattrick på 20 minutter

LÆS OGSÅ: Dolberg drømmer om at komme til en større liga

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress