Af Ritzau - 21/09-16 22:45; Opdateret: 22/09-16 00:50

United-stjerner får til sidst sænket NorthamptonUnited-stjerner får til sidst sænket Northampton

Jose Mourinhos mandskab havde problemer med at nedlægge upåagtede Northampton i Liga Cuppen.

storybild

Manchester Uniteds fans kan glæde sig over, at klubben er videre til fjerde runde i FA Cuppen. (Billede: Free/Nick Potts)

Northampton Town var tæt på at give manager José Mourinho yderligere problemer i Manchester United.

Men portugiseren slap med skrækken, da United spillede sig videre til fjerde runde i den engelske Liga Cup med en 3-1-sejr.

Storfavoritterne mødte op til kampen mod Northampton fra den tredjebedste engelske række, League One, med tre nederlag i træk - to i Premier League og et enkelt i Europa League.

Selv om Michael Carrick bragte gæsterne fra United i front efter et kvarter, så blev det noget nervøst, da Northampton fik udlignet til 1-1 på et straffespark umiddelbart før pausen.

United-forsvaret begik et klodset straffespark, og det blev sikkert sparket i mål af Alex Revell.

Overraskelsen lurede i luften indtil midtvejs i anden halvleg, hvor Ander Herrera fik scoret det forløsende 2-1-mål for United. Lidt senere øgede indskiftede Marcus Rashford til slutresultatet.

Trods sejren så forstummer krisesnakken i United sandsynligvis ikke, før at holdet finder tilbage på sporet mod hårdere modstandere i Premier League og Europa League.

Southampton med Pierre-Emile Højbjerg som indskifter er også videre i Liga Cuppen efter en 2-0-sejr over Crystal Palace. Manchester City avancerede med en 2-1-sejr hos Swansea.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress