22/09-15 15:48

Skidt sæson tvinger Magnussens hold på pengejagtSkidt sæson tvinger Magnussens hold på pengejagt

Kevin Magnussens Formel 1-hold, McLaren-Honda, står til at miste mere end 130 millioner kroner i præmiepenge.

storybild

McLaren-bosen Eric Boullier, flankeret af Kevin Magnussen og Jenson Button. (Billede: Polfoto/AP)

Formel 1-teamet McLaren-Honda, hvor Kevin Magnussen fortsat er reservekører, har haft en usædvanligt skidt sæson.

Med 13 af de 19 grandprixer kørt, er teamet lige nu nummer ni og næstsidst i konstruktørernes samlede VM-stilling.

LÆS OGSÅ: Skal Kevin have sædet? Jenson Button lufter sine stop-planer

Præmiepengene er hemmelige, men ifølge britiske Skysports, står McLaren på den konto til at miste i omegnen af 20 millioner dollar, mere end 130 millioner kroner.

McLaren-chefen Eric Boullier erkender, at der skal findes flere penge, men han siger også til Skysports, at flere sponsorer med stor sandsynlighed snart vil blive meldt ud.

LÆS OGSÅ: Magnussens manager: McLaren-afklaring nærmer sig

- Vi arbejder hårdt. Vi er åbenlyst nødt til at finde sponsorer. Hvis vi ikke slutter i den rigtige ende af VM-tabellen, mister vi nogle præmiepenge, og dem er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi erstatter, siger Eric Boullier.

Det kan være alvorligt at miste mere end 130 millioner kroner, men Eric Boullier konstaterer også overfor Skysports, at han forventer, at nye sponsorer er på vej ind.

LÆS OGSÅ: Buttons McLaren-exit: - Kæmpe mulighed for Magnussen

- Vi arbejder som hold hårdt på at styrke vores sponsorgruppe. Jeg kan ikke garantere 100 procent, men med 99,9 procents sandsynlighed, vil vi snart kunne melde noget ud, siger han videre.

McLaren havde indtil 2013 den britiske telegigant Vodafone som hovedsponsor, men en anden af teamets øverste chefer, Ron Dennis, sagde tidligere på året, at den slags store sponsorer hører fortiden til.

LÆS OGSÅ: Britiske medier: Button gider ikke mere McLaren

Kevin Magnussens fremtidige tilhørsforhold til McLaren er fortsat uvist. Britiske medier skriver, at Jenson Button i weekenden vil annoncere, at han stopper i Formel 1. Det åbner en mulighed for danskeren, men McLaren kan også vælge en anden løsning.

LÆS OGSÅ: Cykelstyrt koster Kevin Magnussen tre ugers pause

LÆS OGSÅ: Vettel om Formel 1-baneløber: Det var bizart!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress