Af - 27/05-15 15:14

Superliga-målmand solgt til Premier LeagueSuperliga-målmand solgt til Premier League

De danske mestre sender målmand Jakob Haugaard til Premier League-klubben Stoke.

storybild

(Billede: Polfoto)

Jakob Haugaard, 23-årig målmand. På kontrakt i Stoke City.

Sådan kan den nykårede danske mester med FC Midtjylland i dag skrive på sit visitkort.
Det meddeler den jyske mesterklub på sin hjemmeside.

- Jeg glæder mig helt sindssygt. Det bliver fantastisk. Jeg har i mange år drømt om at få denne mulighed og chance, så det kunne ikke være bedre, siger han til fcm.dk

LÆS OGSÅ: Officielt: FCM henter landsholdsspiller hjem

- Jeg har altid haft en drøm om at komme til England. Der er blevet lagt en god plan for, hvordan det forhåbentlig gerne skal gå med mig derovre. Jeg har haft en god snak med målmandstræneren, og han virker som om, han kan rykke mig i den rigtige retning. Det lægger jeg meget vægt på. Og så har jeg bare hørt mange gode ting om træningsmiljøet, holdet og trænerne, så det er en optimal løsning for mig.

Jakob Haugaard regner ikke med, at han skal være førstemålmand fra starten, men han siger, at han er klar, hvis muligheden opstår.

LÆS OGSÅ: FCM vil forstærke guldholdet: Vi skal i Champions League

- Men jeg må også se realistisk på det og sige, at det ikke er fra første sekund, jeg skal forvente at spille Premier League. Jeg ved godt, at jeg stadig skal udvikle nogle ting i mit spil.

Jakob Haugaard har fået en treårig kontrakt med Stoke, hvor han afløser reservemålmanden Thomas Sørensen, der har været i klubben i mange år - senest har han været tredjemålmand.

LÆS OGSÅ: FC Midtjylland vinder det danske fodboldmesterskab

LÆS OGSÅ: Nu kun tredjevalg - husker DU Thomas Sørensen?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress