Af Ritzau - 15/08-16 12:41

Wenger bebrejder EM-slutrunden efter premierenederlagWenger bebrejder EM-slutrunden efter premierenederlag

Flere af Arsenals EM-profiler var ikke klar fysisk i søndagens nederlag, mener manager Arsène Wenger.

storybild

Arsenal fik en skidt start på Premier League-sæsonen til manager Arsène Wengers store ærgrelse. (Billede: Reuters/Tony O'brien)

Det var medrivende og intenst, da Liverpool søndag besejrede Arsenal 4-3 i holdenes første Premier League-kamp i sæsonen.

Men Arsenal-manager Arsène Wenger følte sig ikke underholdt. Han ærgrede sig i stedet over spillernes dårlige form.

- Vi er ikke klar fysisk. Vi er i en svær situation efter EM-slutrunden. Skal man give spillerne lov til at hvile og starte sæsonen uden mange af spillerne?

- Eller skal man spille disse kampe og blive skadet som (Aaron, red.) Ramsey, spørger Arsène Wenger på Arsenals hjemmeside.

I søndagens kamp manglede Mesut Özil, Olivier Giroud og Laurent Koscielny, der først nu er ved at komme tilbage i træning efter EM.

Petr Cech, Héctor Bellerín og Aaron Ramsey, som også var med ved EM, startede inde, men de døjede med slutrundetømmermænd, mener Wenger.

- Nogle af de spillere, der er kommet sent i gang, haltede fysisk. Det betalte vi for. Det er en situation, hvor man kun kan blive straffet, siger han.

Arsenal skal forsøge at rejse sig, når holdet lørdag gæster de engelske mestre Leicester.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress