Af Ritzau - 10/11-16 14:42; Opdateret: 10/11-16 15:13

GOG går på trænerjagt: Jakob Larsen stopper til sommerGOG går på trænerjagt: Jakob Larsen stopper til sommer

Cheftræner Jakob Larsen er færdig i håndboldklubben GOG ved udgangen af denne sæson.

storybild

I 2013 førte Jakob Larsen GOG op i den bedste håndboldrække. Til sommer er det slut for den grønlandske træner. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Håndboldklubben GOG skal have ny træner efter denne sæson.

Cheftræner Jakob Larsen og den sydfynske klub har besluttet, at samarbejdet skal stoppe i sommeren 2017. Til den tid har Jakob Larsen haft ansvaret for klubbens bedste herrehold i fem sæsoner.

Træneren har ellers kontrakt for yderligere en sæson, men der er behov for ny inspiration, siger GOG-direktør Kasper Jørgensen til klubbens hjemmeside.

- Vi har været utroligt glade for det, Jakob har bragt ind i GOG, og personligt har jeg haft et meget tæt og godt samarbejde med Jakob, som jeg synes har udviklet sig meget sammen med holdet i den fremadstormende proces, vi har været i.

- Tiden er nu blot moden til, at begge parter får nye udfordringer og ny inspiration, siger Kasper Jørgensen.

Jakob Larsen har en fortid som spiller i GOG, og som cheftræner har han stået i spidsen for genrejsningen af den traditionsrige klub.

Larsen førte i 2013 GOG op fra den næstbedste række og nåede i sidste sæson helt frem til DM-semifinalen.

Denne sæson er dog startet skuffende med fem nederlag i de første otte kampe, men det hører med til historien om de sløje resultater, at der var stor udskiftning i truppen hen over sommeren.

- Alting har en tid og efter mere end 15 år i den gule trøje, både på og udenfor banen, er det helt naturligt for mig at prøve noget nyt, siger Jakob Larsen.

GOG er allerede gået på jagt efter en afløser, oplyser klubben.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress