27/03-16 20:35

Ny taktik sikrer Peter Sagan årets første triumfNy taktik sikrer Peter Sagan årets første triumf

Klog af skade undlod Peter Sagan at tage et tungt slæb i finalen i Gent-Wevelgem, og det gav pote.

storybild

Peter Sagan sparede en smule på kræfterne inden spurten i Gent-Wevelgem, og det sikrede ham årets første sejr. Arkivfoto. (Billede: AP/Luca Zennaro)

Med en håndfuld andenpladser og nul sejre i 2016 forud for søndagens Gent-Wevelgem vidste Tinkoff-stjernen Peter Sagan godt, at han skulle ændre på noget for at få en sejr.

Den slovakiske verdensmester har siddet med i adskillige finaler i cykelløbene i denne sæson indtil videre, men hårdt arbejde i udbruddene har tappet ham for kræfter til den spurt, hvor han ellers er så stærk.

Klog af skade sørgede Sagan for, at følgesvendene søndag, Fabian Cancellara (Trek-Segafredo), Sep Vanmarcke (LottoNL-Jumbo) og Viacheslav Kuznetsov (Katusha), også tog gode føringer på de sidste kilometer, og det virkede.

Taktikken kastede den første sejr iført den regnbuefarvede VM-trøje af sig, da Sagan vandt de fire udbryderes spurt.

- Finalen var hård, fordi vi var i udbrud. Jeg ville ikke lave den samme fejl som tidligere og trække hele vejen til mål, siger slovakken i en pressemeddelelse fra Tinkoff-holdet.

I stedet sørgede han for, at arbejdet i gruppen blev fordelt nogenlunde ligeligt, og det gav ham overskud i spurten.

- Jeg er meget glad for, at jeg endelig vandt i denne trøje (VM-trøjen, red.). Det er også et vigtigt løb for mig - det er anden gang, jeg har vundet her, lyder det fra slovakken.

Michael Mørkøv (Katusha) blev bedste dansker på en tiendeplads.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress