Af Ritzau - 20/10-16 21:26; Opdateret: 20/10-16 21:56

Groth åbner bordtennis-EM med sejr i gyserGroth åbner bordtennis-EM med sejr i gyser

Danmarks bedste bordtennisspiller Jonathan Groth havde en matchbold imod sig i første runde ved EM.

storybild

Jonathan Groth var i store problemer i sin EM-åbning, men danskeren klarede sig videre til anden runde. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

Bordtennisspilleren Jonathan Groth er videre til anden runde ved EM i Budapest efter en regulær gyser.

Den kroatiske kvalifikationsspiller Tomislav Pucar pressede torsdag aften den danske favorit hele vejen i en dansk sejr på 4-3 i sæt.

Bagud 9-10 i syvende og afgørende sæt overlevede Groth en matchbold. Det lykkedes også danskeren at vinde de to næste dueller og afgøre sættet og kampen med 12-10.

I anden runde skal Groth på en på papiret overkommelig opgave mod tjekken Dmitri Prokopcov. Den kommende modstander slog i første runde en slovak i fire sæt.

Danskeren er seedet som nummer 12 ved EM i Ungarn, men danskeren har slidt med formen siden sommerens OL i Rio.

I doublerækken stiller Jonathan Groth til start med tyske Patrick Franziska.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress