Af Benjamin Krogh - 12/12-15 18:10

Barcelona smider sejr ovenpå Messis frisparksperleBarcelona smider sejr ovenpå Messis frisparksperle

Barcelona var på vej mod sikker sejr, men måtte nøjes med uafgjort hjemme mod Deportivo La Coruña.

storybild

(Billede: Emilio Morenatti)

For anden uge i træk måtte FC Barcelona notere sig pointtab i toppen af den spanske liga.

Igen var holdet foran, men måtte nøjes med uafgjort. Lørdag skete det med 2-2 hjemme mod Deportivo La Coruña.

Alt var ellers lagt til rette for Barcelona, der førte 2-0, men to scoringer af udeholdet i det sidste kvarter sørgede for overraskelsen.

LÆS OGSÅ: Mand anholdt for attentatplaner mod Lars Vilks

Barcelona var uden den skadede Neymar. I hans fravær lyste Lionel Messi op og tog et skridt mod storformen, efter han har været ude med en skade.

Med en frisparksperle sendte Lionel Messi sit hold foran seks minutter inden pausen.

Godt et kvarter efter pausen øgede Ivan Rakitic til 2-0, og så lignede det en ventet hjemmesejr.

LÆS OGSÅ: TV: Disse tre superstjerner skal kæmpe om Ballon d'Or

Men Deportivo ville det anderledes. Lucas Perez og Alejandro Bergantinos scorede for gæsterne i slutfasen, så det endte 2-2.

Barcelona fører ligaen med 35 point for 15 kampe. Atlético Madrid kan komme op på samme antal med en sejr søndag hjemme mod Athletic Bilbao.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: TV: Bale og Ronaldo sikrer Real Madrid vigtig udesejr - se målene her

LÆS OGSÅ: Jihadister anholdt for at rekruttere i Spanien

LÆS OGSÅ: Luis Suarez: - Messi er verdens bedste!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress