Af - 19/08-16 12:55

Død tysk OL-træner redder fire liv med sine organerDød tysk OL-træner redder fire liv med sine organer

Den tragiske ulykke, der mandag kostede en tysk OL-træner livet har reddet livet på fire andre: Kano-træneren Stefan Henze var organdonor.

storybild

Stefan Henze var selv aktiv kanoroer, før han blev træner. (Billede: Reinhard Krause)

Midt i sorgen over at have mistet et familiemedlem har familien til den afdøde tyske OL-træner, Stefan Henze, rakt hånden ud til andre.

- Hjerte, lever og begge nyrer blev succesfuld transplanteret. Dermed har han reddet fire menneskeliv, siger en talskvinde fra brasilianske myndigheder ifølge tyske medier.

Stefan Henzes familie har sagt ja til organtransplantationerne.

- Tyskerens familie har udvist en enormt storsindet gestus, har chefkirurgen på Instituto Nacional de Cardiologia, Alexandre Siciliano sagt til den brasilianske avis, O Globo.

Den bare 35-årige tyske kano-træner Stefan Henze, var fredag i sidste uge involveret i et trafikuheld i en taxa, der kørte ind i en husmur.
Mandag døde han af sine svære kvæstelser.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress