Af Ritzau - 08/08-16 09:29

\"Duncan" er klar til sæsondebut ovenpå knæskade

Morten "Duncan" Rasmussen er med i AGF's trup til mandagens udekamp mod Esbjerg i Superligaen.

storybild

Morten "Duncan" Rasmussen blev noteret for 14 mål i den forgangne Superligasæson. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Angriberen Morten "Duncan" Rasmussen er igen klar til at tørne ud for AGF i Alka Superligaen.

Han er således blandt de 19 spillere, som AGF-træner Glen Riddersholm har udtaget til mandagens udekamp mod bundholdet AGF.

Rasmussen pådrog sig i optakten til den nye sæson en knæskade, der altså har holdt ham ude i de tre første spillerunder.

Derimod må AGF fortsat se bort fra den skadede forsvarer Alexander Juel Andersen samt Jens Jönsson, der er til OL.

Hos Esbjerg kan Jeppe Andersen ligeledes få sæsondebut efter en skulderskade. Desuden er australieren Awer Mabil, som er lejet i FC Midtjylland, med i truppen.

- Det er stort for Jeppe at være tilbage. Vi ser frem til, at han kan hjælpe holdet først og fremmest med disciplin og ved at spille op til det niveau, han har, siger Esbjerg-træner Colin Todd til klubbens hjemmeside.

- Awer Mabil tilføjer vores spil en ny dimension med sin meget fine mobilitet og sin energi.

- Vi har muligheder mod AGF, hvis alle spiller op til deres maksimale, tilføjer Todd.

Han må se bort fra målmanden Jeppe Højbjerg og Casper Nielsen, der også er til OL.

Inden mandagens kamp, der begynder klokken 19, har AGF seks point, mens Esbjerg har nul.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress