Af Ritzau - 02/08-16 12:20; Opdateret: 02/08-16 20:17

Forbund: Russiske OL-svømmere har ikke fået tilladelseForbund: Russiske OL-svømmere har ikke fået tilladelse

Ifølge svømmeforbund har Nikita Lobintsev og Vladimir Morozov ikke fået tilladelse til at deltage ved OL.

storybild

Nikita Lobintsev kommer alligevel med til OL. (Billede: Scanpix/Francois Xavier Marit)

De russiske svømmere Nikita Lobintsev og Vladimir Morozov var blandt de syv, der 25. juli blev nægtet adgang til at deltage ved OL af Det Internationale Svømmeforbund (Fina).

Ifølge Reuters sagde de to svømmeres advokat, Artyom Patsev, tidligere tirsdag til det russiske nyhedsbureau Tass, at de to alligevel kan deltage ved OL i Rio, men senere tirsdag meddelte Fina, at der ikke er givet tilladelse.

- I modsætning til meldinger fra flere medier så er det ikke blevet godkendt, at de russiske svømmere Nikita Lobintsev og Vladimir Morozov kan deltage i OL.

- Der vil ikke blive truffet nogen afgørelse før, at Den Internationale Olympiske Komités (IOC) tre mand store kommission, som gennemgår de russiske deltagere, træffer en afgørelse vedrørende de to atleter og resten at det russiske svømmehold, skriver Fina i en meddelelse ifølge Reuters.

Agenten for Nikita Lobintsev, Andrei Mitkov, bekræfter, at man snarest skal i dialog med IOC.

- Vi vil mødes med repræsentanter fra IOC og diskutere udkommet af denne situation, siger Mitkov ifølge AFP til det russiske nyhedsbureau Interfax.

Modsat den kvindelige russiske svømmer Yulia Efimova, der er kendt som en stor konkurrent til Rikke Møller Pedersen, har Lobintsev og Mozorov ikke tidligere været dømt for at have anvendt doping, og derfor var udelukkelsen i første omgang uventet.

Dog understregede Fina tirsdag, at begge svømmere er nævnt i den uafhængige Wada-rapport, som beskriver statsstøttet doping i Rusland. Det gælder for alle syv svømmere.

Lobintsev og Mozorov var en del af den holdkap i 4 x 100 meter fri, som vandt bronze for fire år siden i London. Førstnævnte var også med til at vinde sølv i 4 x 200 meter fri ved OL i Beijing for otte år siden.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress