Af Lars Sejr - 20/07-15 10:56

Danmark får hård modstand i Davis CupDanmark får hård modstand i Davis Cup

Spanien tabte i weekenden til Rusland og bliver modstanderen for Frederik Løchte og co. i Davis Cup.

storybild

Kenneth Carlsen og co. kan se frem til hård modstand i Davis Cup. (Billede: Polfoto/arkiv)

Det danske tennislandshold kommer på en svær opgave, når holdet i september møder Spanien i Davis Cup.

Spanien tabte i weekenden 2-3 ude til Rusland, der tidligere i år vandt 4-1 hjemme over Danmark i Europa/Afrika Group I, niveauet lige under World Group.

Spanien førte ellers 2-0 efter fredagens singler, men russerne kom tilbage og vandt kampen med en sejr i herredoublen lørdag og de to afsluttende herresinglekampe søndag.

LÆS OGSÅ: Kenneth Carlsen advarer Wozniacki: - Tænk ikke på finalen

Spanien stillede i herresinglerne med Tommy Robredo og Pablo Andujar, der ligger henholdsvis nummer 21 og 35 på verdensranglisten i herresingle.

- Spanien råder over nogle af verdens absolut bedste tennisspillere, så der venter en sjov og kæmpe udfordring.

- Kampen er en bonus og en ekstra mulighed for at sikre overlevelse i Europa/Afrika Group I, og vi tror på, vi kan levere gode præstationer, siger Danmarks landstræner, Kenneth Carlsen, til Dansk Tennis Forbunds hjemmeside.

LÆS OGSÅ: I dag spiller Wozniacki for Danmark: - Det er fantastisk

Kampen mellem Danmark og Spanien skal spilles den 18.-20. september.

Det er endnu ikke afgjort, hvilket hold der får fordel af hjemmebane.

Vinderen bliver i Europa/Afrika Group I, mens taberen skal møde Sverige om at undgå nedrykning.

LÆS OGSÅ: Kenneth Carlsen mister episk rekord

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress