23/03-16 09:31

Hareides kanin i hatten vil indtage højre backHareides kanin i hatten vil indtage højre back

Henrik Dalsgaard vil være landsholdets faste højre back. Det skal han bruge landsholdssamlingen til at bevise.

storybild

Henrik Dalsgaard - nummer tre fra venstre - trænede for første gang med landsholdstruppen tirsdag på MCH Arena i Herning. (Billede: Polfoto/Lars Poulsen)

Det var en storsmilende potentiel landsholdsdebutant, der tirsdag trådte ind til sin første landsholdstræning på MCH Arenas grønne græs.

Henrik Dalsgaard var ud over Nicklas Bendtners fravær den eneste rigtige overraskelse, da Danmarks nye landstræner, Åge Hareide, præsenterede sin første landsholdstrup trup den 9. marts.

Men står det til Dalsgaard, er han ikke bare med i truppen for at nyde oplevelsen.

- Der er ingen tvivl om, at jeg gerne vil være den faste mand på højre back. Og det er jo grunden til, at jeg er her. Det er jo fordi, de kan se, jeg besidder nogle af de kvaliteter, de leder efter, siger Dalsgaard.

Med Lars Jacobsens landsholdsstop er pladsen blevet ledig, og Dalsgaard forudser en tæt kamp om, hvem der skal spille fremover.

- Jeg tror, der er nogle stykker, der bliver testet på pladsen, og ham, der først viser, at han er kvalificeret, og som gør det godt, får nok forholdsvis lang snor, vil jeg tro, siger Dalsgaard.

Den nye mand på landsholdet foretog i vinterens transfervindue et skifte fra AaB til den belgiske klub Zulte Waregem.

Skiftet har givet ham mulighed for at udvikle sig endnu mere som fodboldspiller, forklarer han.

- Det har været et skridt op. Ikke for stort, så det har været overkommeligt. Jeg skal jo stadig udvikle mig, og jeg føler også, jeg bliver presset.

- Der er nogle rigtig dygtige spillere i Belgien. På alle hold er der lynhurtige kanter, som også er teknisk stærke. Så jeg bliver testet, men jeg føler også, jeg kan være med, siger han.

Om udtagelsen til landsholdet kaster spilletid af sig i de to kommende landskampe, har den mulige landsholdsdebutant dog ikke et bud på.

- Nu er der nogle journalister, der lige har sagt til mig, at jeg får spilletid. Men det er altså ikke noget, jeg har hørt om. Men jeg håber da selvfølgelig, det kommer til at ske i en af de to kampe. Det er jo derfor, jeg er her, for fanden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress