Af - 09/11-16 10:10

Formstærk Ajax-dansker: Håber på spilletidFormstærk Ajax-dansker: Håber på spilletid

Lasse Schöne håber på spilletid i de to kommende landskampe efter en god periode i Ajax.

storybild

Lasse Schöne ved landsholdets træning i Helsingør i går. (Billede: Scanpix/Anders Kjærbye)

I begge Danmarks to seneste landskampe mod Polen og Montenegro sad Lasse Schöne på bænken.

Men efter en god periode i Ajax håber han at kunne komme i spil i kampene mod Kasakhstan og Tjekkiet.

- Jeg håber selvfølgelig på, at det bliver til lidt mere, end det gjorde sidste gang, siger Schöne og tilføjer:

- Jeg håber, det hjælper lidt på det, at jeg gør det godt på klubholdet og får meget spilletid dér.

LÆS OGSÅ: Dansk landsholdsspiller har Ajax-succes på uvant plads

Ifølge 6’erens fodboldekspert Mads Junker har det betydet meget for Ajax, at Schöne er blevet installeret på den defensive midtbane.

- Schöne har været et omdrejningspunkt for Ajax og er en af de vigtigste grunde til, at de har hævet deres niveau, sagde han op til hollændernes Europa League-kamp mod Celta Vigo i sidste uge.

LÆS OGSÅ: Hareides hovedpine: Hvem skal starte inde i angrebet?

Og det er da også en position, den alsidige midtbanemand føler sig tryg ved.

- Det er en plads, jeg også spillede i en periode for et par år siden, og som passer mig godt. Jeg ligger foran forsvaret og er den første, der får bolden. Så jeg er dejligt meget i boldbesiddelse og kan lægge bolden frem i banen, siger Schöne, der dog ikke vil lægge sig fast på en enkelt position:

- Jeg kan efterhånden spille det hele. Men det er klart, at hvis man spiller fast på den position i Ajax i en længere periode, er det den plads, de (landsholdets trænerteam, red.) ser en på, forklarer han.

KLIK HER FOR AT FÅ DE BEDSTE FODBOLDNYHEDER FRA METROXPRESS

LÆS OGSÅ: Yussuf Poulsen før 'must-win'-kamp: Der er altid pres på

LÆS OGSÅ: Se Kasper Dolbergs reaktion på Åge Hareides debut-løfte

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress