18/04-15 09:11

FC København forlænger med Ståle Solbakken til 2018FC København forlænger med Ståle Solbakken til 2018

I sommeren 2013 vendte Ståle Solbakken tilbage til FC København, som han også stod i spidsen for i 2006-2011.

storybild

Parterne nu har papir på hinanden frem til sommeren 2018. (Billede: Polfoto)

Ståle Solbakken og FC København er blevet enig om en kontraktforlængelse, så parterne nu har papir på hinanden frem til sommeren 2018.

Den hidtidige aftale mellem klubben og den norske manager løb frem til udgangen af næste sæson, så der er tale om en toårig forlængelse af kontrakten.

Det oplyser FCK på sin hjemmeside, hvor både direktør Anders Hørsholt og Ståle Solbakken selv glæder sig over kontraktforlængelsen.

- Jeg har en fælles historie med FC København, som er en del af mig, præcis som jeg er en del af historien om klubben.

- Jeg glæder mig til, at jeg sammen med den meget dygtige stab og trup, vi har fået skabt de seneste par år, kan skrive nye flotte kapitler i den fortælling, siger Ståle Solbakken.

FCK er på vej mod deres anden sæson i træk uden et dansk mesterskab, men direktør Anders Hørsholt er sikker på, at Ståle Solbakken igen kan få løverne på guldkurs.

- Han har FCK's dna i kroppen, og vi er overbeviste om, at Ståle er den helt rigtige til at føre klubben frem til nye store sportslige oplevelser og resultater.

- Vi ved, at han forstår klubbens identitet, og han har før bygget noget stort op i København. Det er han i fuld gang med at gøre igen og nu er den nødvendige kontinuitet sikret, siger Anders Hørsholt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress