Af - 26/05-15 14:18; Opdateret: 26/05-15 14:28

Wozniacki starter French Open med at uddele ægWozniacki starter French Open med at uddele æg

Caroline Wozniacki er sikkert videre til anden runde af grandslam-turneringen French Open.

storybild

(Billede: Polfoto)

Et sæt til lige at komme i gang, og så et sæt til at udradere sin modstander.

Værsgo, så er Caroline Wozniackis French Open 2015 godt i gang.

Danskeren slog italienske Karin Knapp med 6-3, 6-0.

Kampen startede som en virkeligt tæt affære. De første mange partier gik hele vejen til 40-40, og det var tydeligt, at Caroline Wozniacki ikke helt fik udbytte af sin meget større erfaring - og måske også større evner.

Den forskel blev først for alvor tydelig senere i første sæt, hvor danskeren brød til 3-2. Fra da af, havde Caroline Wozniacki nogenlunde styr på begivenhederne.

Karin Knapp fik kun et yderligere parti i kampen, og da Caroline Wozniacki brød igen til 6-3, var der ikke mere i den 28-årige italiener.

Andet sæt var hurtigt overstået uden nævneværdig modstand til Caroline Wozniacki.

I anden runde skal Caroline Wozniacki op mod tyske Julia Görges. Det vil være de to spilleres ottende indbyrdes møde. Caroline fører 4-3 i den duel.

LÆS OGSÅ: LIVE: Følg Wozniackis første kamp ved French Open

LÆS OGSÅ: Wozniacki driller: - Hvem siger jeg er single?

LÆS OGSÅ: Amerikansk ekspert: Caroline Wozniacki bliver bedre og bedre

LÆS OGSÅ: Wozniacki-modstander vinder turnering før French Open

LÆS OGSÅ: Helt perfekt: Se Wozniacki som emoji

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress