Af - 17/05-16 10:02

FCK's store guldhelt: - Har jeg været dårlig?FCK's store guldhelt: - Har jeg været dårlig?

Federico Santander bankede endegyldigt kritikerne på plads med sine to mesterskabsmål mod FCN.

Federico Santander skyder FCK i front med ægte bomberbål mod FCN.

Flop-prædikatet, der florerede i efteråret, fik Federico Santander endegyldigt bombet i stykker, da han med to vaskeægte angribermål sparkede guldet hjem til FCK i 2-0-sejren over FCN.

Efter en times spil drejede han rundt på kanten af feltet og hamrede bolden ned i hjørnet, og få minutter senere dirigerede han Benjamin Verbic’ flotte oplæg i mål.

Det var derfor en glad Santander, der efter kampen mødte pressen med sin tolk ved sin side. Her svarede den paraguayanske angriber på spørgsmål om sin svære start i klubben.

LÆS OGSÅ: TV: Studievært torpederet af kørende løvemaskot



LÆS OGSÅ: Ståle Solbakken efter DM-guld: Mange troede ikke på os

- Har jeg været dårlig? Jeg kommer fra en anden type fodbold. Jeg skulle i gang, men jeg har hele tiden vidst, at med hårdt arbejde, så ville jeg få succes, siger Santander, der med ni forårsscoringer har bragt sin måltotal op på 11.

Det er godkendt mener Ståle Solbakken, der fremhæver en særlig evne hos sin 23-millioner kroner dyre angriber.

- Santander har den meget gode egenskab, at han scorer de vigtige mål. Det er sjældent at han scorer 4-0-målet til sidst. Næsten hver gang er det det første mål i kampen, siger FCK-træneren.

LÆS OGSÅ: Matchvinder Santander takker FCK-fans efter DM-guld

LÆS OGSÅ: Zanka om FCK-guld: Vores fans har savnet det

- Han har været inde i en god udvikling. I starten var han god i spillet, men kom ikke frem til chancer, siden kom han fem til chancer og brændte, nu får han chancerne og scorer, siger Solbakken.

Santander selv tilskriver udviklingen fra flopkandidat til guldhelt, at han ganske enkelt er kommet i bedre fysisk form.

- Jeg er blevet meget mere fit, siden jeg kom til København. Klubben er fokuseret på, at jeg skal være i god form.


LÆS OGSÅ: Festglade FCK'ere vinder The Double

LÆS OGSÅ: FCK-direktør: To år uden DM-guld var svært at acceptere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress