03/04-16 21:32

Randers HK kom dårligt fra start i EHF Cup-semifinalerRanders HK kom dårligt fra start i EHF Cup-semifinaler

Håndbolddamerne fra Randers tabte søndag den første semifinale i EHF Cup 27-29 til ungarske Dunaujvarosi NKS.

storybild

Randers HK tabte søndag 27-29 til ungarske Dunaujvarosi NKS i første kamp i EHF Cup-semifinalerne. Arkivfoto. (Billede: Polfoto/Bonnerup Claus)

Randers HK mistede søndag et vigtigt skridt i kampen om en finaleplads i kvindernes EHF Cup.

Det stod klart, efter Randers tabte 27-29 i den første semifinalekamp på hjemmebane til ungarske Dunaujvarosi NKS.

Randers var bagud med stillingen 13-16 ved pausen, og selv om det danske hold scorede mest i anden halvleg, var det ikke nok til at hente føringen.

Dermed har Randers et dårligt udgangspunkt inden den anden semifinalekamp, der spilles næste søndag i Ungarn.

Kvindernes EHF Cup blev sidste år vundet af danske Team Tvis Holstebro.

Team Tvis Holstebro var også i aktion i europæisk sammenhæng søndag, hvor sidste års nummer tre i Primo Tours Ligaen skulle forsøge at komme godt ud af første semifinalekamp i Cup Winners Cup.

Men franske Issy Paris Hand viste sig at være for stor en mundfuld, og Tvis gik fra kampen med et nederlag på 20-24. Tvis var ellers foran med et enkelt mål ved pausen, men kunne altså ikke holde forspringet.

De to hold spiller også returopgør på søndag.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress