10/08-15 09:53

Første fyring: Niels Frederiksen er helt tavsFørste fyring: Niels Frederiksen er helt tavs

Esbjergs ledelse valgte mandag at fyre Niels Frederiksen som cheftræner efter en række dårlige resultater.

storybild

Niels Frederiksen er fortid i Esbjerg. (Billede: Daugaard Jens Henrik)

Niels Frederiksen er færdig som cheftræner i Esbjerg, meddelte fodboldklubben mandag morgen. Hovedpersonen vil endnu ikke sætte ord på beslutningen.

- Jeg har respekt for dit arbejde, og derfor har jeg taget telefonen. Du får nøjagtig den samme besked, som alle andre har fået. Og det er, hvad der står i pressemeddelelsen. Jeg har ingen kommentarer, siger Niels Frederiksen til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Plaf-plaf: Så fik Brøndby første point

Han har ikke lyst til at fortælle mere om fyringen foreløbig:

Jeg kan sagtens forstå, at du vil høre min reaktion, men den får du ikke. For jeg har kun en kommentar, og det er ingen kommentarer. Jeg har foreløbig besluttet på ubestemt tid, at jeg ikke har nogen kommentarer.

Det vil heller ikke nytte noget at kontakte Niels Frederiksen senere mandag eller i den nærmeste fremtid.

LÆS OGSÅ: Hobro-træner: Vi viste for lidt fight mod Viborg

- Det kan du helt sikkert godt droppe. Ubestemt tid er lang tid. Det er ikke foreløbig, siger Niels Frederiksen.

Søndag tabte Esbjerg med 0-4 på hjemmebane til Sønderjyske. Det er blot blevet til et point i de første fire kampe i Alka Superligaen, hvor holdet ligger sidst.

- Beslutningen er en konsekvens af svigtende resultater i store dele af forårssæsonen og i indledningen på den nye sæson, siger administrerende direktør i Esbjerg, Søren Poulsen.

LÆS OGSÅ: FCK ser igen rødt i ny hjemme-skuffelse

I foråret var vestjyderne også involveret i nedrykningsstriden frem til de sidste runder.

Esbjerg har ikke en permanent afløser klar endnu. Derfor bliver der midlertidigt tale om en intern opgradering for at få udfyldt cheftrænerstolen.
- Vi indleder nu en proces med henblik på at ansætte en ny cheftræner, og indtil da vil Michael Pedersen og Lars Lungi Sørensen have ansvaret for superligaholdet med førstnævnte som ordførende, siger Søren Poulsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress