01/04-16 21:25

Tidligere Chelsea-stjerne scorer første mål i NorgeTidligere Chelsea-stjerne scorer første mål i Norge

Den tidligere Chelsea-spiller Eidur Gudjohnsen scorede sit første mål i norsk fodbold mod danskerklub.

storybild

Den tidligere Chelsea- og Barcelonastjerne Eidur Gudjohnsen (her i aktion for FCK i en reservekamp) scorede fredag sit første mål i norsk fodbolds bedste række, da Molde besejrede Lillestrøm. (Billede: Polfoto/Lars Poulsen)

Ole Gunnar Solskjær kunne juble fredag aften, hvor Molde satte sig på førstepladsen i Tippeligaen, da Lillestrøm blev besejret 4-2.

Moldes træner kunne både glæde sig over, at Molde satte sig på ligaens førsteplads, og at islandske Eidur Gudjohnsen fik scoret et mål.

Lillestrøm havde danskerne Michael Jakobsen og Bassel Zakaria Jradi med i hele opgøret, men de kunne ikke bremse Molde, som med de tre point topper ligaen med syv point, mens Haugesund følger efter med seks point og en kamp færre.

Kampen vil nok især blive husket for Eidur Gudjohnsens første scoring i norsk fodbold. Den aldrende offensivspiller var således manden bag Moldes scoring til 4-2, da han satte sin scoring ind på et straffespark.

Den tidligere Chelsea- og Barcelona-spiller bankede bolden op i venstre målhjørne, og han stod i øvrigt også for oplægget til Moldes første scoring, som blev sat ind af svenske Mattias Moström.

Med nederlaget er Lillestrøm stadig uden sejr efter sæsonens første tre kampe, hvor det er blevet til to uafgjorte resultater, som rækker til en placering som nummer 12 i ligaen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress