Af Ritzau - 13/05-16 15:43

Stort byggeprojekt skal skaffe millioner til HC OdenseStort byggeprojekt skal skaffe millioner til HC Odense

HC Odense går nye veje for at skaffe kapital til at blive et tophold i damernes bedste håndboldrække.

storybild

HC Odense-træner Jan Pytlick kan måske se frem til større økonomiske muskler, når han skal tiltrække spillere til sit hold. (Billede: Scanpix/Attila Kisbenedek)

Ledelsen i håndboldklubben HC Odense drømmer om, at man skal kunne blande sig i toppen af kvindernes håndboldliga inden for de næste par sæsoner.

I de bestræbelser har klubben valgt at gå alternative veje med et storstilet bygge- og udlejningsprojekt, som skal skaffe millioner til klubben.

Sammen med kommunen vil aktionærkredsen bag HC Odense opføre 60 ungdomsboliger samt opføre 90 private udlejningslejligheder - et projekt til i omegnen af 150 millioner, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Forventningen er, at investeringen vil sende mellem 10 og 15 millioner kroner ind i håndboldklubben over en periode på fem år, og det skal være med til at løfte holdet op i toppen af rækken.

- Vi har blandt aktionærerne set perspektiver i at udvikle et byggeprojekt, der kan generere indtjening til håndboldselskabet og på den måde udnytte bestyrelsens og aktionærernes kompetencer, siger bestyrelsesformand Jørn Bonnesen og fortsætter:

- Vi har jo meldt vores ambitionsniveau ud omkring vores ligahold og har styrket os markant på og uden for banen op til den kommende sæson. Så nu sætter vi yderligere handling bag ordene, siger han.

Boligerne skal efter planen være klar til udlejning i august 2018.

HC Odense sluttede som nummer ni i grundspillet i den netop afsluttede sæson, og dermed kom holdet ikke med i slutspillet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress