Af Ritzau - 20/06-16 21:50

O'Neill vil have nordirske minder til resten af livetO'Neill vil have nordirske minder til resten af livet

Nordirlands landstræner beder sine spillere om at skrive en historie, der vil række langt ud i evigheden.

storybild

Nordirlands fodboldlandstræner, Michael O'Neill, er ikke nervøs før kampen mod Tyskland tirsdag. Han ser i stedet kampen som en mulighed for at skrive mere nordirsk historie. (Billede: Scanpix/Patrik Stollarz)

Nordirlands fodboldlandstræner, Michael O'Neill, opfordrer sine spillere til at skabe minder, der vil vare resten af livet, når hans hold tirsdag i gruppe C møder Tysklands regerende verdensmestre ved EM.

Efter 2-0-sejren over Ukraine forleden skal Nordirland bruge en sejr for at være garanteret en billet videre i turneringen, men også en uafgjort eller et spinkelt nederlag kan formentlig bruges.

Nordirland har blot 1,8 millioner indbyggere og er med ved en stor slutrunde for første gang i 30 år. Men det må ikke være en undskyldning for at ryste i bukserne mod Tyskland, siger Michael O'Neill.

- Dette er et specielt øjeblik.

- Hvis man på forhånd havde givet os chancen for at vinde gruppen med en sejr over verdensmestrene i Paris, ville vi gladeligt have sagt ja, siger Michael O'Neill.

- Det er en mulighed, vi alle skal nyde og gemme. Når vi ser tilbage på vores karrierer, vil det forhåbentlig være noget, som sidder fast i hukommelsen i lang tid.

- For at gøre det endnu mere mindeværdigt skal vi selvfølgelig forsøge at få et godt resultat og komme videre til næste fase i turneringen. Så simpelt er det.

Før EM 2016 var Nordirland med ved VM 1958, 1982 og 1986.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress