Af Lars Dinesen - 29/09-15 22:45

Bayern afslutter Zagrebs vilde stime på en halv timeBayern afslutter Zagrebs vilde stime på en halv time

Robert Lewandowski blev noteret for endnu et hattrick, da Bayern vandt 5-0 hjemme over Dinamo Zagreb.

storybild

Bayerns Robert Lewandowski (TV) og Zagrebs Goncalo Santos. (Billede: Polfoto/AP/Kerstin Joensson)

Efter 45 kampe på stribe som ubesejret sluttede festen tirsdag aften for Dinamo Zagreb.

Det kroatiske fodboldhold blev - ikke helt uventet - kørt på røv og albuer ud af Allianz Arena i München af et veloplagt Bayern München-hold, der vandt 5-0 i Champions Leagues gruppe F.

Målmaskinen Robert Lewandowski var igen i hopla med endnu et hattrick.

Hjemmeholdet afsluttede reelt kampen med fire scoringer inden for den første halve times spil.

LÆS OGSÅ: Kolding får klare Champions League-klø af tysk storhold

Douglas Costa var første mand på måltavlen, da han efter 13 minutter scorede i det korte hjørne med en afslutning fra venstre side. Zagreb-målmand Eduardo så mildest talt ikke godt ud i situationen.

Efter 21 minutter var det så Robert Lewandowskis tur til at score.

Den polske angriber, der for nylig lavede fem mål på ni minutter i 5-1-sejren over Wolfsburg i Bundesligaen, scorede i et tomt mål, efter at Bayerns Thiago Alcantara havde udnyttet en kæmpe blunder i gæsternes forsvar.

Nu gik det stærkt, og efter 25 minutter scorede Mario Götze til 3-0 med et skud, hvor Eduardo igen så skidt ud.

Blot tre minutter senere viste måltavlen 4-0 til Bayern München.

LÆS OGSÅ: Skjern rydder nordmænd af vejen i Champions League

Robert Lewandowski sendte bolden på underkanten af overliggeren, og den nåede lige at komme om på den rigtige side af mållinjen - set med Bayern-øjne - før den sprang i spil igen.

Bayern lettede lidt på gaspedalen i anden halvleg, men efter 55 minutter blev Robert Lewandowski noteret for et hattrick.

Polakken blev sendt alene mod mål, og han sendte bolden over Eduardo til 5-0.

Bayern München fører gruppe F med seks point for to kampe, mens Dinamo Zagreb har tre point.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona på Twitter: Messi er knæskadet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress