Af Ritzau - 21/08-16 22:37; Opdateret: 21/08-16 22:57

Ferie var nøglen til OL-guld for Mikkel HansenFerie var nøglen til OL-guld for Mikkel Hansen

Mikkel Hansen fik genopladet batterierne inden de olympiske lege, og det var vigtigt på vejen mod guldet.

Bildstrecke im Grossformat »

I håndbold er der ufatteligt mange kampe på en sæson, og med en slutrunde i januar og august er der ikke plads til meget ferie og tid til familien.

Derfor var det af vital betydning, at Mikkel Hansen og de øvrige landsholdsspillere fik lov til at holde ekstra fri op til OL i Rio.

LÆS OGSÅ: FAKTA: Sådan kom Danmarks 15 OL-medaljer i hus

Det gav mere overskud til i sidste ende at hente OL-guldet med en sejr over Frankrig i søndagens finale.

- En af de vigtigste ting var, at vi fik nok ferie. Man skal ikke lægge skjul på, at for os håndboldspillere er det forholdsvist hårdt, og vi får skåret i meget af vores ferie.

- Jeg synes, det var vigtigt, at vi kom lidt væk fra det hele og fik slappet lidt af og tænkt på nogle andre ting. Lavet noget andet end bare håndbold, siger Mikkel Hansen.

LÆS OGSÅ: GULD!! Danmark dræber sin onde håndbold-ånd

PSG-stjernen synes, det ofte er en flok trætte spillere, man får set ved OL, fordi de ikke får nok ferie.

- Så jeg tror, at en af de vigtige ting var at holde ferie. Selvfølgelig med måde. Man trænede også, men man kunne tage afsted med sin familie og få trænet, når man selv ville, det har haft en stor betydning for mange af vores spillere.

- Det gjorde, at man kunne få renset hovedet, inden man mødte op til sådan en OL-lejr, så man var klar til at give den en skalle. Det har vi været gode til.

- Vi har presset hinanden til træning, på løbebanen og til styrketræning både på og uden for banen, siger Mikkel Hansen.

LÆS OGSÅ: René Toft var tvivlsom til OL: Vildt at stå med guldet

Med otte mål i finalen havde Mikkel Hansen stor andel i OL-triumfen, men han roste hele holdet.

- Jeg er sgu stolt af at være en del af denne gruppe, som har arbejdet stenhårdt siden første dag, da vi mødte ind. Jeg er stolt af folks mentale hårdhed, siger backen.

Sejren over Frankrig var en forløsning efter flere slutrunder med tidlige nederlag.

- Det kan man også se på os alle sammen. Vi er alle sammen super glade og glæder os til at komme ud at fejre det her sammen, siger Mikkel Hansen.

LÆS OGSÅ: OL-værket skal males helt færdigt for Mikkel Hansen

I de seneste to finaler mod Frankrig ved store slutrunder har Danmark fået en skidt start og tabt klart. Sådan var det ikke denne gang.

- Det var vigtigt at få en god start. I de seneste to finaler, vi har spillet mod dem, har vi fået en rigtig dårlig start, som gjorde, vi blev nervøse og lavede for mange fejl.

- I dag begyndte vi med syv mod seks og tog initiativet. Vi fik en nogenlunde start, som gjorde, at vi var med. Derfra så vi os vel ikke tilbage, men spillede rigtigt godt og fornuftigt.

- Det er helt fantastisk og en vanvittig flot præstation hele vejen rundt, siger Mikkel Hansen.

LÆS OGSÅ: Mikkel Hansen om OL-semifinale: Endelig lykkedes det

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress