Af - 13/11-16 21:47; Opdateret: 14/11-16 11:00

TV: 19-årig dansk freestyler laver VILDE fodboldtricksTV: 19-årig dansk freestyler laver VILDE fodboldtricks

Danske Ilyas Rharrhar Larsen drømmer om at leve af at lave freestyletricks på fodboldbanen og har gjort det såkaldte rabona-spark til sin specialitet.

Her kan du se freestylespilleren Ilyas Rharrhar Larsen vise sine evner frem. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

I flere år har 19-årige Ilyas Rharrhar Larsen trænet hårdt på at blive den bedste i verden til at udføre det såkaldte rabona-spark, hvor man sparker til en fodbold bag om støttebenet med benene krydset.

Det hele startede for fem år siden, da han vandt en trickskonkurrence efter at have ramt overliggeren med et rabona-spark, mens bolden var i luften – noget, han siden har gjort fra hele 42 meters afstand.

LÆS OGSÅ: QUIZ: Kender du fodboldklubbernes logoer?

Ambitionen for den unge dansker er at gøre det til sin levevej at lave finter – det bliver han nemlig aldrig træt af, fastslår han.

- Jeg prøver at leve af at lave tricks, så jeg bruger rigtig meget tid på det. Jeg er ude hver dag for at træne. Det er så ikke kun rabona-sparket, jeg træner, men også andre ’moves’, siger den danske freestylespiller, der bor i Stenstrup på Fyn, og tilføjer:

Jeg synes aldrig, det bliver kedeligt. Men kan så meget med det. I starten gik jeg efter overliggeren, men nu prøver jeg også at sparke efter for eksempel skraldespande.

LÆS OGSÅ: QUIZ: Kender du de danske klubbers logoer?

Ilyas uploader jævnligt videoer med sine tricks på Facebook og er en del af gruppen ’4Tekkers’ med andre freestylespillere. For dem er det kreativiteten, der driver værket.

- Det handler om kreativitet. Det er derfor, det hedder freestyle – man er fri til at gøre, hvad man vil. Det stopper aldrig, så længe man er kreativ. Oprindeligt var der jo ikke nogen, der havde tænkt over, at man kunne lave et rabonaspark i luften og ramme overliggeren. Man kan altid arbejde videre med det, siger han.

Foto: 4Tekkers

Ved siden af sine freestyletricks går Ilyas på VUC og spiller futsal, som er en form for indendørs fodbold. Det seneste stykke tid har han siddet ude med en knæskade, men inden da optrådte han i den bedste futsal-række i Danmark.

Og selv om han indrømmer, at han allerbedst bare kan lide at lave rabona-spark og andre finter, vil han ikke udelukke noget som helst - så længe det altså handler om fodbold.

- Jeg har altid især villet det her med at lave tricks. Men så længe jeg er tæt på en bold, er jeg tilfreds. Jeg satser benhårdt på at spille fodbold, fastslår den 19-årige freestylespiller.

LÆS OGSÅ: Her er Ronaldos overraskende plan efter karrieren

LÆS OGSÅ: Disse landsholdsspillere vil du helst ud med

KLIK HER FOR AT FÅ DE BEDSTE FODBOLDNYHEDER FRA METROXPRESS

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress