Af Ritzau - 10/08-16 15:31; Opdateret: 10/08-16 16:40

FCM-sportsdirektør om Rafa: Det er rigtig stortFCM-sportsdirektør om Rafa: Det er rigtig stort

Claus Steinlein tvivlede på det realistiske i at hente Rafael van der Vaart til FCM, da muligheden opstod.

storybild

Rafael van der Vaart har optrådt for Ajax, Hamburger SV, Real Madrid, Tottenham og Real Betis. Arkivfoto. (Billede: Reuters/Kai Pfaffenbach)

Rafael van der Vaart har længe spøgt i FC Midtjyllands kulisse, og nu er parterne blevet enige om en aftale, der sender midtbanespilleren fra spanske Real Betis til FC Midtjylland.

Den tidligere landsholdsspiller blev onsdag præsenteret på et pressemøde i Herning. Her lagde sportsdirektør Claus Steinlein ikke skjul på, at det er en stor handel for klubben.

- For mig, FC Midtjylland og hele regionen er det en kæmpe ære, at vi i lille FC Midtjylland kan præsentere en mand, der har spillet en VM-finale, scoret over 200 betydningsfulde mål, været i Real Madrid og er blevet kåret til bedste ungdomsspiller.

- Vi har lavet masser af research, kigget rundt omkring og undersøgt, hvad han er for en personlighed. Han er en rigtig god person, og vi er sikre på, han kan hjælpe os, siger Claus Steinlein.

Til at begynde med troede sportsdirektøren ikke på, at handlen kunne blive til noget.

- Da jeg sad i en skyboks på MCH Arena for en uge siden, tænkte jeg, at det ikke rigtig kunne lade sig gøre. Men vi er kendt for at gå efter alt det umulige på Heden.

- Vi har arbejdet på det, og det er blevet mere og mere realistisk. Derfor er det også rigtig, rigtig stort for os, siger Claus Steinlein.

Rafael van der Vaart spillede en enkelt sæson i Betis, men opnåede aldrig den ønskede succes. Han havde et år tilbage af sin kontrakt med spanierne før skiftet til FCM.

Tidligere har han tørnet ud for storklubberne Ajax, Hamburger SV, Real Madrid og Tottenham.

Derudover har han deltaget i 109 kampe og fem slutrunder for det hollandske landshold. Højdepunktet var VM-finalen i 2010, der dog endte med et 0-1-nederlag til Spanien.

Privat danner Rafael van der Vaart par med landsmanden Estavana Polman, der spiller håndbold for Team Esbjerg.

Ved pressemødet blev det ikke offentliggjort, hvor lang en kontrakt der er indgået mellem FC Midtjylland og den hollandske spiller.

Det kom heller ikke frem, hvilket trøjenummer Rafael van der Vaart får tildelt i FC Midtjylland.

LÆS OGSÅ: Van der Vaart: FC Midtjylland har et godt hold

LÆS OGSÅ: FCM-sportsdirektør om Rafa: Det er rigtig stort

LÆS OGSÅ: Morten Olsen: Van der Vaart kan blive et uhørt scoop

LÆS OGSÅ: FCM-boss om Rafael van der Vaart: Ingen er over holdet

LÆS OGSÅ: Rafael van der Vaart skifter til FC Midtjylland

LÆS OGSÅ: "Duncan" er klar til sæsondebut ovenpå knæskade

LÆS OGSÅ: FCM præsenterer ny spiller onsdag - Van der Vaart lurer

LÆS OGSÅ: Rafael van der Vaart skifter til FC Midtjylland

LÆS OGSÅ: FCM-sportsdirektør om Rafa: Det er rigtig stort

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress