Af Ritzau - 20/08-16 04:15

Amerikansk kvinde sætter OL-rekord i USA-triumfAmerikansk kvinde sætter OL-rekord i USA-triumf

USA vandt OL-guld i 4 x 100 meter, og Allyson Felix er første kvindelige atletikudøver med fem guldmedaljer.

storybild

De amerikanske kvinder vandt OL-guld, da de sejrede i finalen i 4 x 100 meter i Rio. (Billede: Reuters/Dominic Ebenbichler)

De amerikanske kvinder var særdeles opsatte, da der natten til lørdag blev løbet OL-finale i 4 x 100 meter.

USA var i første omgang ikke kvalificeret, da Allyson Felix tabte stafetten i det indledende heat.

Felix argumenterede dog efterfølgende med, at hun havde fået et puf af en brasiliansk løber, og det hele endte med, at USA fik en ny chance for at kvalificere sig til finalen i et sololøb alene mod tiden.

I finalen slog amerikanerne til og vandt guld efter et suverænt løb i tiden 41,01 sekunder, som ikke er langt fra verdensrekorden på 40,82 sekunder.

Jamaica blev henvist til andenpladsen, og Storbritannien endte med bronze.

USA's hold bestod af Allyson Felix, Tianna Bartoletta, English Gardner og Tori Bowie.

Allyson Felix kunne efter sejren samtidig glæde sig over, at hun blev den første kvinde, der vandt fem OL-guldmedaljer i atletik.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress