Af Ritzau - 18/06-16 08:02

Putin fordømmer OL-karantæne: Urimeligt at straffe allePutin fordømmer OL-karantæne: Urimeligt at straffe alle

Ruslands præsident kritiserer IAAF's beslutning om at udelukke samtlige russiske atletikudøvere fra OL.

storybild

Ruslands præsident, Vladimir Putin, kalder IAAF's afgørelse "urimelig". (Billede: Scanpix/Olga Maltseva)

Det er ikke fair, at alle Ruslands atletikudøvere skal bøde for, at enkeltpersoner træder ved siden af.

Sådan lyder reaktionen fra den russiske præsident, Vladimir Putin, efter Det Internationale Atletikforbunds (IAAF) beslutning om at nægte alle russiske atletikudøvere adgang til OL senere på sommeren.

- Selvfølgelig er det urimeligt, siger Vladimir Putin ifølge AFP.

- Det burde være sådan, at ansvaret hvilede på den enkelte, så de, der ikke har nogen forbindelse til disse overtrædelser, ikke kommer til at lide under det, siger Putin.

IAAF valgte fredag at fastholde udelukkelsen af Ruslands Atletikforbund fra alle internationale konkurrencer efter en lang række dopingsager.

Med mindre, man i de kommende uger giver dispensation til enkeltpersoner, betyder afgørelsen, at ingen russiske atletikudøvere kommer til at deltage ved OL i Rio.

- Det her svarer til, at hvis et familiemedlem begår kriminalitet, så straffer man hele familien. Sådan gør man jo ikke nogen steder. Det har intet med civiliseret opførsel at gøre, siger Putin.

Præsidenten nægtede allerede inden fredagens afgørelse, at der har fundet "organiseret statsdoping" sted i Rusland, som en Wada-rapport ellers har konkluderet.

- Vi bliver selv fortørnede, når vi har dopingsager, og vi arbejder på at sikre, at de ansvarlige bliver straffet. Men hvorfor skal rene atleter lide under problemerne?, spørger Putin.

I de seneste uger har Rusland lanceret et nyt antidopingprogram og hyret specialister i udlandet, men ifølge IAAF vil det formentlig vare "mindst 18 til 24 måneder", inden Rusland igen lever op til de internationale antidopingbestemmelser.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress