Af Ritzau - 25/08-16 11:58

Leicester forlænger med endnu en profilLeicester forlænger med endnu en profil

Den engelske mesterklub forlænger sin aftale med midtbanespilleren Danny Drinkwater - helt til 2021.

storybild

Danny Drinkwater er den seneste af Leicester-spillere, som har forlænget sin aftale med mesterholdet. Her taler han, yderst til højre, med flere holdkammerater. (Billede: Reuters/John Sibley)

Den danske fodboldmålmand Kasper Schmeichel var tidligere på sommeren en af de første spillere, det engelske mesterhold - Leicester - forlængede kontrakten med.

Siden er flere fulgt efter, og torsdag melder Premier League-klubben om endnu en kontraktforlængelse.

Midtbanespilleren Danny Drinkwater fortsætter nu i klubben til 2021 på en femårig aftale.

Danny Drinkwater var fast mand i sidste sæson, hvor det blev til 35 ligakampe for den 26-årige tidligere Manchester United-spiller.

- Jeg elsker at spille for klubben. Det har været perfekt for mig og min karriere, og jeg har lyst til at være her i mange år. Jeg kunne ikke være mere glad, siger fodboldspilleren til klubbens hjemmeside.

- Jeg er vokset meget som spiller og som menneske i løbet af de foregående fire år i klubben. Det har Leicester City været en stor årsag til. Jeg skylder klubbens medarbejdere en stor tak for at bringe mig, hvor jeg er. De har været topklasse, siger han.

Danny Drinkwater er mesterholdets femte langvarige kontraktforlængelse. Han slutter sig til profiler som Riyad Mahrez, Jamie Vardy, Wes Morgan og Kasper Schmeichel.

To kampe inde i den nye sæson i Premier League har Leicester endnu ikke vundet. Det blev nederlag på 1-2 ude med oprykkerne fra Hull i første spillerunde og uafgjort 0-0 hjemme mod Arsenal i sidste weekend.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress