Af Lars Sejr - 28/07-15 22:34

Simon Kjær og Fenerbahce i nulløsningSimon Kjær og Fenerbahce i nulløsning

Simon Kjær var med i hele kampen i sin debut.

storybild

(Billede: Polfoto/arkiv)

Fenerbahce er langt fra sikker på at nå frem til gruppespillet i Champions League, selv om klubben har store ambitioner i denne sæson.

I det første opgør i tredje kvalifikationsrunde til Champions League spillede Fenerbahce 0-0 hjemme på Sükrü Saracoglu mod ukrainske Shakhtar Donetsk.

For at komme videre til knockout-fasen i sidste og fjerde runde skal den tyrkiske storklub nu til Ukraine og sikre den videre færd i returopgøret om en uge mod en modstander, der giver kamp til stregen.

Fenerbahce har oprustet gevaldigt før denne sæson, og man har hentet flere store navne heriblandt danske Simon Kjær.

Danskeren var med i hele kampen tirsdag aften og udgjorde det centrale forsvar sammen med Bruno Alves.

Fenerbahces ambitions er at hamle op med rivalerne fra Galatasaray i den hjemlige turnering og samtidig gøre sig gældende internationalt og meget gerne i Champions League.

Klubbens helt store stjerne og nyerhvervelse Robin van Persie er endnu ikke helt i omdrejninger efter sit skifte fra Manchester United, og hollænderen startede derfor på bænken, men blev sendt på banen med 20 minutter igen.

Hollænderen kunne dog ikke ændre slagets gang. Shakhtar Donetsk viste sig at være for hård en nød at knække for Fenerbahce i første forsøg, og nu venter den afgørende returkamp om en uge i Ukraine.

Panathinaikos uden danske Rasmus Thelander vandt hjemme 2-1 over belgiske Club Brugge.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress