Af - 26/01-17 09:19

Ekspert: Derfor vil EFL Cup-triumf være vigtig for UnitedEkspert: Derfor vil EFL Cup-triumf være vigtig for United

Hvis Manchester United kan gå hele vejen i den engelske EFL Cup, kan det ændre storholdets udgangspunkt for resten af sæsonen, pointerer ekspert.

storybild

Manchester United-manager José Mourinho med stjerneangriberen Zlatan Ibrahimovic (Billede: Stefan Wermuth)

Godt nok har den engelske ligacup – nu kendt som EFL Cup – ikke omdømme af at være den mest prestigefulde og hæderkronede pokalturnering.

LÆS OGSÅ: Alex Ferguson: Rooneys målrekord bliver aldrig slået

Men af flere grunde er det alligevel bestemt en turnering, der er værd at gå op i for Manchester United, som efter en 2-0-sejr over Hull i den første semifinale spiller returkamp i aften klokken 20.45. Det mener 6’erens fodboldekspert Mads Junker.

- Det synes jeg, det er – primært fordi de ligger, hvor de gør. Sådan som det ser ud, er de ikke favoritter til at komme i top fire i denne sæson. Og så betyder enhver form for sølvtøj noget for dem. Det kunne man også se på det hold, de stillede med i første kamp, siger han.

LÆS OGSÅ: Rooney efter rekordscoring: Det er en stor ære

Junker peger på, at turneringen bliver afgjort tidligt – allerede i februar – og en EFL Cup-triumf, der garanterer Europa League-fodbold til næste sæson, vil gøre det naturligt for United at opprioritere indsatsen i denne sæson Europa League for at få en plads i Champions League ved at vinde finalen.

- Hvis de kan sikre Europa League-billetten, giver det dem et andet perspektiv, for så kan de satse mere på at vinde Europa League og kvalificere sig til Champions League på den måde, siger Junker, der mener, at United skal sikre sig en billet til Europas fineste klubturnering, hvis det skal være en godkendt sæson:

- De skal med i Champions League, og det kan de komme ad to veje – via top fire eller ved at vinde Europa League. Alt andet vil være en skuffelse, lyder det fra eksperten.

Den samlede vinder af semifinalemødet mellem Hull og Manchester United skal møde Southampton i finalen den 26. februar på Wembley, efter at Pierre-Emile Højbjerg og co. i går sendte Liverpool ud i den anden semifinale.

LÆS OGSÅ: Manchester United overhaler spanske giganter på pengeliste

LÆS OGSÅ: Mourinho efter uafgjort: Kampen savnede superkvalitet

KLIK HER FOR AT FÅ DE BEDSTE FODBOLDNYHEDER FRA METROXPRESS

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress