Af Ritzau - 01/08-16 19:57

Pione Sisto består lægetjek og får fem år i CeltaPione Sisto består lægetjek og får fem år i Celta

Den tidligere FCM-spiller bestod lægetjek og underskrev mandag en kontrakt frem til 2021 med den spanske klub.

storybild

Pione Sistos skifte er helt på plads, og danskeren har indledt sin træning med Celta Vigos trup, der er på træningslejr i Italien (arkivfoto). (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Den danske fodboldspiller Pione Sisto blev søndag solgt fra FC Midtjylland til spanske Celta Vigo.

Efterfølgende skulle danskeren dog bestå det obligatoriske lægetjek. Det skete mandag, hvor Sisto efterfølgende underskrev kontrakten med den spanske klub.

Det oplyser Celta Vigo på sin officielle hjemmeside, hvor klubben også meddeler, at Pione Sisto har underskrevet en kontrakt frem til 2021.

- Den unge angriber ankom i morges til Celtas sæsonforberedelser i Firenze, og han vil i dag begynde at træne med sine holdkammerater, skriver klubben.

Det 21-årige stortalent har gennem længere tid været rygtet til en udenlandsk klub. De seneste dage tog rygterne om Celta Vigo til i flere spanske og danske medier.

I Primera Division bliver Pione Sisto holdkammerat med danske Daniel Wass.

Celta sluttede i sidste sæson som nummer seks i den bedste spanske række.

Pione Sisto fik i september i fjor debut på A-landsholdet, hvor han foreløbig er noteret for to kampe.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress