Af Ritzau - 20/04-16 18:56

Sportschef lover nye spillere i Randers FC til sommerSportschef lover nye spillere i Randers FC til sommer

Randers FC har mistet en række spillere på det seneste, men nye kommer til, lover klubbens sportschef.

storybild

Sportschef i Randers FC, Ole Nielsen, lover et slagkraftigt Randers-mandskab, når den nye sæson begynder. (Arkivfoto). (Billede: Polfoto/Van Norde Ernst)

Randers FC har på det seneste vinket farvel til en række spillere, men der kommer helt sikkert erstatninger til sommer.

Det lover Randers FC's sportschef, Ole Nielsen, der erkender, at noget skal ske i klubbens spillertrup.

- Ja, det skal der, og det kommer der også til (nye spillere, red.). Når der lukkes nogle døre, så åbnes der altid nogle nye. Sådan er det, siger Ole Nielsen til bold.dk.

Onsdag måtte Ole Nielsen sande, at klubbens 23-årige forsvarsspiller Jeppe Tverskov fortsætter karrieren i OB, når hans kontrakt udløber i Randers efter denne sæson.

Jeppe Tverskov har indgået en treårig kontrakt med OB.

Jonas Borring blev for nylig løst af sin kontrakt med Randers, der også mister den unge angriber Kasper Junker, der skifter til AGF til sommer, når hans kontrakt med Randers udløber.

Ole Nielsen er dog sikker på, at Randers vil have et slagkraftigt hold til den kommende sæson.

- Man skal som fan eller interessent ikke frygte for fremtiden. Jeg er helt overbevist om, at vi nok skal finde fuldgode erstatninger. Vi skal nok få lavet en slagkraftig trup til den kommende sæson, siger Ole Nielsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress