Af - 23/05-16 10:57

Kevin Magnussen: - Der kommer masser af festerKevin Magnussen: - Der kommer masser af fester

Den danske Formel 1-kører er en seriøs sportsmand: Han foretrækker sin seng fremfor en sjov fest.

storybild

(Billede: Scanpix)

Kevin Magnussen er ikke som alle andre 23-årige.

Når han i weekenden tager til Monaco for at køre Formel 1, finder han ørepropperne frem, når festlighederne for alvor går løs i det lille sydeuropæiske fyrstendømme.

LÆS OGSÅ: Brede smil hos Renault: - Kevin gav os alt

- Man ER selvfølgelig opmærksom på alle festerne, men når man er der for at køre ræs, så er det der, ens fokus er, siger han til Renault-teamets hjemmeside.

(Ok, det ville selvfølgelig også være dumt at sige andet til sin egen arbejdsgiver, men alligevel...)

- Man kan ikke tillade sig at slå sig løs som en gal i en løbsweekend. Der må man bare gå i seng, og så vide, at der kommer masser af muligheder for at feste andre gange, når der ikke er løb, siger han.

LÆS OGSÅ: Jubelglad Kevin om ny motor: Gør den klar til Monaco!

- Og jeg vil med glæde gå glip af en fantastisk fest, hvis det betyder, at jeg kan køre en
Formel 1-bil rundt i Monaco, siger han og lover så i øvrigt, at det nok skal blive en fest at følge ham:

- Jeg har altid været hurtig her, men jeg har ikke opnået resultater. Det bedste ligger endnu forude!

LÆS OGSÅ: Sløje karakterer til Kevin: - Han havde store problemer

LÆS OGSÅ: Kevin Magnussen: Det var en dårlig dag for mig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress